Studentermedhjælper til Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune

Københavns Kommune

Er du en dygtig studerende med interesse for økonomiske analyser? Har du et ønske om at arbejde med politiske problemstillinger i Danmarks økonomiske knudepunkt? Så kan vi tilbyde dig en ambitiøs og lærerig arbejdsplads tæt på direktionen og den politiske ledelse.

Om stillingen:

Du bliver en del af direktionssekretariatet i Økonomiforvaltningen. Direktionssekretariatet er det centrale bindeled mellem direktion, den øvrige del af Økonomiforvaltningen og kommunens seks fagforvaltninger og således tæt på de vigtige politiske beslutninger, der træffes i København.

Som en del af direktionssekretariatet er der oprettet en økonomisk enhed, som er ledet af vores cheføkonom. Enheden, som du kommer til at løse mange opgaver for, løfter de store strategiske økonomiske dagsordener og gennemfører blandt andet makroøkonomiske analyser med et overordnet perspektiv på vækst i hovedstaden og kommunens økonomi.

I Direktionssekretariatet har vi fokus på at understøtte direktionens strategiske arbejde samt sikre en professionel og smidig direktionsbetjening. Vi er sparringspartnere for resten af organisationen i forhold til at få uddybet og kvalificeret både bestillinger og leverancer til direktionen, så fagkontorerne får de bedste betingelser for at levere netop det, som bliver efterspurgt.

Opgaver: 

Du vil stå til rådighed for løsning af opgaver i hele sekretariatet. Opgaverne vil derfor have varierende karakter, men kan bl.a. forventes at ligge inden for følgende områder:

  • Bearbejdning og beregninger af økonomidata i SAS, STATA, Excel mv. 

  • Udarbejdelse af overordnede makroøkonomiske analyser.

  • Udarbejdelse af økonometriske analyser på registerdata. 

  • Løsning af praktiske opgaver f.eks. i forbindelse med større arrangementer og håndtering af anmodninger om aktindsigt, hvor vi sikrer, at anmodningen videreformidles til det rette kontor.

Som udgangspunkt vil din arbejdsuge være 15-20 timer. Omfanget af arbejdet kan variere hen over året alt efter vores arbejdsbelastning, men der vil blive taget hensyn til dine eksamensperioder mv. 

Vi lægger vægt på, at du:

  • læser en økonomfaglig uddannelse som cand.polit., cand.oecon. cand.scient.oecon. eller lignende. 

  • interesserer dig for økonomi og politik. 

  • har stærk analytisk sans.  

  • tager ansvar og følger dine opgaver til dørs. 

  • er god til at formulere dig på skrift.  

  • er serviceminded og fleksibel.  

  • er god til at samarbejde og er en god kollega både fagligt og socialt.  

Stillingen forudsætter, at du har overstået dit første år på studiet eller er på kandidatdelen.  

Vi tilbyder:

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job, hvor du kan få værdifuld erfaring med arbejdet i hjertet af en politisk styret organisation med fokus på økonomi. Sekretariatet består af 12 engagerede medarbejdere. Vi har en uformel omgangstone og afholder i løbet af året en række faglige og sociale arrangementer.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Ansættelse er pr. den 1. november 2017 eller hurtigst muligt derefter. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Alle medarbejdere deltager i Økonomiforvaltningens kompetenceudviklingsprogram.

Vil du vide mere? 

For mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Rune Lyngvig Jespersen på 2844 1678 eller cheføkonom Claus Andersen på 2440 6872. 

Direktionssekretariatet er en del af Center for Økonomi i Økonomiforvaltningen. Du kan læse mere om Økonomiforvaltningen på www.kk.dk/artikel/økonomiforvaltningen

Vedhæft gerne karakterudskrifter og eventuelle referencer til din ansøgning.

Søg stillingen via nedenstående link senest søndag den 22. oktober 2017

Samtaler forventes afholdt i uge 43.

Om Økonomiforvaltningen 

Økonomiforvaltningen er én ud af i alt syv forvaltninger i Københavns Kommune. Økonomiforvaltningen varetager de overordnede og koordinerende opgaver vedrørende kommunens økonomi, personale, fysiske planlægning, administration, informationsvirksomhed og den generelle udvikling i øvrigt. Endvidere varetager Økonomiforvaltningen sekretariatsbetjening af Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget og Overborgmesteren.

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Københavns Kommune

Geografi

København K

Ansøgningsfrist

22 oktober 2017

Søg jobbet

Søg jobbet online