Studentermedhjælper

Amager og Hvidovre Hospital

Studentermedhjælp til Økonomi & Styring

Vil du være tæt på beslutningerne på et af Region Hovedstadens store akuthospitaler? Har du lyst til at arbejde med afregning, driftsmålsstyring og analyser? Er du i gang med en videregående uddannelse, og har du lyst til at blive en del af afdeling, hvor to dage ikke ligner hinanden.

Vi søger en studentermedhjælp til databehandling og ad hoc arbejde. Stillingen er på ca. 15 timer ugentligt og med tiltrædelse snarest muligt.

Dine opgaver

Din primære opgave bliver at udarbejde data til brug for afregning af hospitalets laboratorieydelser og den månedlige driftsmålsstyring. Derudover vil du blive inddraget i afdelingens mange projekter. Lige nu er vi bl.a. travlt beskæftiget med at udarbejde en generalplan for ibrugtagningen af vores nye bygninger, som står klar i 2020. Vi analyserer på vores medicinske afdelinger. Arbejder med Sundhedsplatformen, maksimale ventetider, udredningsret og bedre udnyttelse af kapacitet. Der er således mulighed for at få et bredt indblik i opgaverne i en økonomi- og planlægningsafdeling på et hospital.

Vi forventer, at du:

  • er i gang med en relevant samfundsøkonomisk uddannelse og har 2-3 år tilbage på studiet

  • har flair for tal og kendskab til MS Office-pakken, specielt Excel

  • kan arbejde selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver

  • er systematisk og velorganiseret

  • er åben og har et godt humør

  • har interesse for sundhedsvæsenet og sygehusøkonomi

    Derudover er det en fordel med kendskab til SAS.

    Vi kan tilbyde:

  • et spændende, fleksibelt og fagligt udviklende studenterjob

  • et godt arbejdsmiljø i en afdeling med engagerede medarbejdere

  • et alsidigt arbejde med vekslende opgaver

  • mulighed for at påvirke opgaverne og opgaveløsningen

    Løn og ansættelsesforhold

    Økonomi & Styring består af 21 medarbejdere, der beskæftiger sig med planlægning, produktions- og aktivitetsstyring samt budgetopfølgning. Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst. Dit arbejdssted bliver på Hvidovre Hospital.

    For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Specialkonsulent Martin Petersen på telefon 38 62 21 72 eller Økonomi- og Planlægningschef Pernille Møller Pedersen på telefon 38 62 18 47.

    Ansøgningsfrist

    Upload din motiverede ansøgning, CV og relevante bilag senest søndag den 22. oktober. Samtaler afholdes onsdag den 1. november 2017.


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Amager og Hvidovre Hospital

Geografi

Hvidovre Hospital

Ansøgningsfrist

22 oktober 2017

Søg jobbet

Linket til annoncen til vores hjemmeside er: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=207672&DepartmentId=12243&MediaId=4593