Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Analytisk stærk makroøkonom (gerne ph.d.) til Økonomi og Pengepolitik

Danmarks Nationalbank

Fuldtidsstilling

Vil du bidrage med analytisk kapacitet til at løse udfordringer for dansk økonomi og fastkurspolitikken? Vil du fortsætte din læring i selskab med nogle af landets bedste økonomer?

JOBBET
Skab værdi for det danske samfund
Din overordnede opgave er at lave analyser af penge- og valutapolitikken og de monetære og finansielle forhold i Danmark og udlandet. Vores afdeling bidrager til at løse udfordringer for fastkurspolitikken, og vi formidler analyser og beslutninger i publikationer og præsentationer, fx i forbindelse med pressemøder. Du får hurtigt stort ansvar for egne analyser og præsentationer.

Arbejdet skifter mellem opgaver med korte deadlines og større analyser, der løber over længere tid. Vi forventer, at du er på forkant med international monetær og makroøkonomisk teori og empiri. Jobbet er i sektionen Monetær Politik og Internationale Relationer (del af afdelingen Økonomi og Pengepolitik).

VI TILBYDER
De opgaver, vi er sat i verden for at løse, er komplekse og udfordrende og kræver, at vi holder en høj faglighed. Vi har et af landets stærkeste makroøkonomiske miljøer. Sammen laver vi dybdegående analyser inden for makroøkonomi, monetær og finansiel økonomi.

Gør din viden værdifuld
Hos os får du mulighed for udvikling og opgaver, du ikke får andre steder. Vi omsætter viden til værdi til gavn for det danske samfund. Som medarbejder skal du bruge dine evner og bygge videre på din viden. Vi er fokuserede på din udvikling, fx gennem daglig dialog og individuel vejledning. Det kommer os alle til gode. Målet for vores arbejde er at sikre Danmark en robust økonomi.

DIN PROFIL
Medbring dit initiativ, dine ambitioner og din stærke økonomiske baggrund
Din viden gør forskellen. Derfor stiller vi høje faglige krav til dig. Du har en stærk faglig baggrund med en kandidat- eller ph.d.-grad inden for monetær økonomi, makroøkonomi eller finansiering. Du har en solid værktøjskasse med kvantitative metoder og kommunikerer klart og præcist i skrift og tale på både dansk og engelsk.

Du lykkes i stillingen, fordi du er fagligt ambitiøs og bidrager med gode ideer og træffer valg på baggrund af dem. Din viden er værdifuld for dine kolleger og eksterne interessenter. Derfor skal du kunne samarbejde, så vi kan få alle vigtige vinkler med, når vi dykker ned i analyserne. Vi arbejder i tæt dialog med kolleger i andre centralbanker og internationale organisationer, og der er gode muligheder for international udstationering.

VIL DU VIDE MERE?
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Steen Ejerskov, chef for Monetær Politik og Internationale Relationer, på tlf. 3363 6585 eller mail se@nationalbanken.dk.

Oplysninger om ansættelsesforhold kan fås hos HR-partner Dorte Kvisgaard på tlf. 3363 6511 eller mail 
dkv@nationalbanken.dk.

ANSØGNING
Send ansøgning og CV sammen med relevante eksamenspapirer mv. senest onsdag den 1. november 2017.

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Danmarks Nationalbank

Geografi

København

Ansøgningsfrist

01 november 2017

Søg jobbet

Søg jobbet online