Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Studentermedhjælper søges til ægte aktive kapitalforvaltere

Lannebo Fonder Danmark

Vil du arbejde med ægte aktiv kapitalforvaltning? Er du interesseret i de finansielle markeder, aktieanalyse og porteføljeteori? Og studerer du finansiering eller økonomi på CBS eller Københavns Universitet? Så er du den person, som vi søger til Lannebo Fonders team i København.

Du bliver en del af vores Europa Small Cap team, som består af Ulrik Ellesgaard og Carsten Dehn, som gennem mere end 10 år har haft succes med at vælge de mest interessante europæiske små og mellemstore europæiske selskaber. Dine arbejdsopgaver vokser i takt med, at du udvikler dine kompetencer og forståelse for, hvad det vil sige at lave ægte aktiv forvaltning.

I dit arbejde vil du være inddraget i alle aspekter af aktiv kapitalforvaltning, herunder selskabsanalyser, rapportering, præsentationsmateriale og risikostyring. Du vil i den forbindelse benytte diverse finansielle informationssytemer. Udover dit daglige arbejde med Europa Small Cap teamet, vil du have kontakt med de øvrige funktioner i organisationen, deriblandt salgsafdelingen og back-office. Arbejdsudfordringerne vil således være forskelligartede, men vil også byde på opgaver af mere rutinemæssig karakter.

  •          Indblik i at udvælge attraktive selskaber og sparring med de dygtigste porteføljeforvaltere
  •          Mulighed for at kombinere din teori med praktisk viden og indsigt
  •          Et arbejdsmiljø, hvor aktieinvestering og portføljeforvaltning er i fokus 

Jobbet er på omkring 20 timer pr. uge. Der er fleksibilitet omkring dine eksamensperioder.

Ud over at du ligesom os tror på værdien af aktiv kapitalforvaltning, er du ambitiøs på studiet og god til at tilegne dig nyt stof og nye systemer. Du har flair for it og kendskab VBA er således en fordel. Vi forventer, du kan arbejde selvstændigt og har en grundlæggende forståelse og interesse for aktier. Derudover skal du have en god talforståelse og være i stand til at arbejde løsningsorienteret, således at vores kunder får en service i topklasse.

  • 2-3 år inde i studieforløbet
  • Struktureret og ansvarsbevidst 
  • Socialt anlagt og en rigtig teamplayer

Lannebo Fonder blev grundlagt i år 2000 og er en af Sveriges førende uafhængige kapitalforvaltere med specielt fokus på aktiv forvaltning. Investeringsstrategien i alle vores fonde er langsigtet med fokus på risikohåndtering. Vores investeringer er baseret på egne dybdegående fundamentalanalyser.  Lannebo Fonder forvalter over 7 miliarder Euro, hvoraf 400 mio. Euro er i Lannebo Europa Small Cap. Hovedkontoret ligger i Stockholm. I 2016 blev en filial i København åbnet i Brønnums Hus på Kongens Nytorv.

Vi modtager gerne din ansøgning hurtigst muligt, og senest den 15. november 2017. Der vil løbende blive indkaldt til samtaler. Send din ansøgning til career@lannebofonder.dk. Spørgsmål kan rettes til vores porteføljemanagere Ulrik Ellesgaard på tlf. 69153402 eller Carsten Dehn på tlf. 69153401.

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Lannebo Fonder Danmark

Geografi

København K

Ansøgningsfrist

15 november 2017

Søg jobbet

career@lannebofonder.dk