Studentermedhjælper til DI's regionale erhvervspolitiske arbejde

Dansk Industri

Interesserer du dig for tal, og vil du hjælpe os i arbejdet med erhvervspolitik lokalt og regionalt for vores medlemsvirksomheder? Så søger DIs regionalforeningsafdeling en økonomisk/samfundsvidenskabelig student til et afvekslende og udfordrende studenterjob på 15 timer om ugen.

Vi arbejder for at sikre vores 10.000 medlemsvirksomheder gode erhvervsvilkår i hele landet, uanset om de hører til i Hovedstadsområdet, i mellemstore provinskommuner eller i yderområder.

Det gør vi gennem tæt dialog med kommunale og regionale beslutningstagere i hele landet.  Regionalforeningernes rolle er at være talerør for DIs regionale og lokale synspunkter og kommunikere DIs nationale synspunkter ud regionalt og lokalt og bære DIs ydelser og tilbud ud til vores medlemmer lokalt og regionalt.

Om jobbet

Du kommer især til at hjælpe med data, dokumentation og analyser, som foreningerne anvender i dialogen med borgmestre, lokale beslutningstagere og regionale medier. Du kommer til at arbejde med tal, som kan understøtte vores arbejde med at optimere de kommunale erhvervsvilkår inden for en bred vifte af områder som f.eks. kommunal sagsbehandling, skatter, gebyrer og afgifter, kommunal jobformidling, uddannelse, lokal infrastruktur og meget andet. Opgaverne omfatter blandt andet:

  • Medvirke til den løbende udbygning af DI's statistiske og analytiske beredskab på det kommunal- og regionalpolitiske område.

  • Blive inddraget i aktuelle projekter og større analyser blandt andet DIs årlige undersøgelse af det lokale erhvervsklima.

  • Bistå med diverse ad hoc opgaver.

  • Arbejde tæt sammen med afdelingens chef, en tværgående konsulent samt de i alt 24 medarbejdere, der betjener DIs 19 regionalforeninger.

  • Få mulighed for at møde DIs medlemsvirksomheder og kommuner rundt omkring i landet.

Vi bor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.

Om dig

Vi forventer, at du

  • har gennemført minimum to års studier på en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse, f.eks. polit. eller scient.pol. 

  • har flair for tal og talbehandling

  • har erfaring med Office-pakken, især Excel og Powerpoint

  • er meget omhyggelig og analytisk anlagt

  • har interesse for erhvervspolitik, kommuner og regionaludvikling

  • kan formidle komplekse problemstillinger på en let forståelig måde

  • har lyst til at arbejde i et politisk miljø, hvor hverdagen kan være hektisk og uforudsigelig

  • har interesse for erhvervsudvikling i hele landet.

Vi tilbyder

  • spændende og varierede arbejdsopgaver i samarbejde med afdelingens 13 konsulenter og to regionale pressekoordinatorer

  • god studierelevant erhvervserfaring

  • kendskab til opgaver og arbejde i en erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

  • indsigt i kommunal- og regionalpolitiske problemstillinger inden for erhvervsområdet.

Den ugentlige arbejdstid vil være 15 timer, som bliver tilrettelagt i samarbejde med dig. Der er mulighed for fleksibel tilrettelæggelse i forbindelse med eksaminer og lignende spidsbelastninger på studiet.

Tiltrædelse efter aftale i januar 2018.

Interesseret?

Du kan få yderligere oplysninger om jobbet hos konsulent Nikolaj Pilgaard på 2128 8584. Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via ansøgningslinket snarest muligt og senest onsdag den 22. november 2017.

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Dansk Industri

Geografi

København V

Ansøgningsfrist

22 november 2017

Søg jobbet

Søg jobbet online