Analyst til Investment Banking

Carnegie Investment Bank

Start din karriere i Nordens førende investeringsbank

Har du ambitioner om en fremtidig karriere inden for corporate finance? Og trives du i et krævende arbejdsmiljø med udfordrende problemstillinger og korte deadlines?

Carnegie er den mest aktive rådgiver på det danske marked, og vi fortsætter med at blive betroet spændende opgaver af vores kunder på tværs af hele vores rådgivningspalette.

Her kan du se en liste over de transaktioner, vi har stået for.

Vil du med på holdet?

Et studiejob hos Carnegie giver dig et godt udgangspunkt for en fremtidig karriere inden for corporate finance. Vi rekrutterer Analysts med det formål at udvikle dygtige talenter, som vi håber senere, at kunne tilbyde fuldtidsansættelse.

Hos os får du en stejl indlæringskurve og mulighed for sparring med de dygtigste specialister i branchen. Dit ansvar vil vokse proportionelt med din indsats og erfaring.   

Vi tilbyder en moderne arbejdsplads med et professionelt og uformelt arbejdsmiljø, hvor alles bidrag er vigtige, inklusive dit.

Udfordrende og dynamisk arbejdsdag

Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af en god kombination af research og analyse-opgaver i forbindelse med M&A-, ECM- og DCM-processer. Du forventes blandt andet at skulle bidrage til løsningen af følgende opgaver:

  • Analyse af virksomheder og brancher

  • Værdiansættelse af virksomheder

  • Kunde – og managementpræsentationer

  • Informationsmemoranda og teasers

Du er ambitiøs og skarp

Først og fremmest har du et naturligt drive, en god talforståelse og en veludviklet analytisk sans. Det er vigtigt for dig at levere 100% kvalitet og din arbejdsform er struktureret og praktisk. Du er god til at videreformidle budskaber på en letforståelig måde, både mundligt og skriftligt.

Du er i gang med en finansiel bachelor og har planer om at søge ind på cand.merc. (FIR, FSM eller AEF), cand.polit., cand.scient.oecon. eller tilsvarende finansiel uddannelse, og dit karakterniveau placerer dig i toppen af din årgang.

Da vi arbejder i et internationalt miljø, er det en forudsætning, at du taler og skriver både flydende dansk og engelsk.

Holdspiller med overblik og godt humør

Teamwork og en uformel omgangstone er en stor del af Carnegies succes. Vi søger derfor en ægte holdspiller. Det er også vigtigt, at du kan håndtere et højt arbejdstempo, samtidig med at du bevarer overblikket og dit gode humør.

Arbejdstiden som student i Investment Banking er 25 timer om ugen og op efter. Din uddannelse er vigtig for os, så vi er naturligvis fleksible, når du har travlt på studiet. Vi forventer ligeledes fleksibilitet fra din side i forhold til presserende opgaver og projekter.

Har vi vakt din interesse?

Ansøgning, CV, karakterblad og anden relevant dokumentation uploades via vores hjemmeside. Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR på telefonnummer 32 88 02 00 eller pr. e-mail på HR@carnegie.dk.


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Carnegie Investment Bank

Geografi

København K

Ansøgningsfrist

30 november 2017

Søg jobbet

Søg jobbet online