Studentermedhjælper til forretningssystemer (SimCorp Dimension) i IT Capital Markets

Nykredit

Brænder du for at arbejde med de finansielle markeder, og vil du på kort tid have mulighed for at opnå dyb indsigt i forretnings- og it-processer i en stor finansiel koncern? 

Supportér forretningsenheder på SimCorp Dimension platformen
Vi tilbyder dig et job i et spændende fagligt miljø, hvor du får mulighed for at arbejde med fremtidens platform for Danmarks ledende fondsadministrator og Europas største private obligationsudsteder. Dine primære opgaver bliver at yde forretningsmæssig support til brugere af vores SimCorp Dimension platform på tværs af koncernens forretningsenheder, herunder hjælp til beregninger og generel brug af systemet. Derudover kan du forvente at skulle løse diverse praktiske og administrative opgaver, der understøtter udviklingen. På sigt vil dine opgaver med udgangspunkt i dine kompetencer og interesse også give mulighed for, at du løser reelle udviklingsopgaver. Her vil du sammen med en erfaren kollega identificere behov for løsninger og procesforbedringer samt deltage i udviklingen og implementeringen af løsningen. Det er dermed vigtigt, at du har lysten til at tilegne dig en bred viden om forretningen og vores systemer og processer. Til gengæld giver vi dig en stejl læringskurve og en spændende mulighed for at arbejde i skæringspunktet mellem forretning og IT.

Interesse for at opbygge viden om finansielle markeder og interesse for IT
Vi forventer, at du er ved at tage en kandidatgrad indenfor økonomi, IT eller en kombination heraf. Dertil har du en stor interesse for at opnå en stor forståelse for de finansielle markeder, herunder afvikling af handler og værdiansættelse af instrumenter. Samtidig er du interesseret i IT, og for hvordan IT spiller sammen med forretningsprocesser.

Du er hurtig til at tilegne dig ny viden og sætte dig ind i nye områder
Som person er du udadvendt og trives derfor i servicerollen med fokus på brugernes behov. Du er nysgerrig og formår at holde hovedet koldt i pressede situationer med mange bolde i luften. Endelig ser du det som en mulighed at blive udfordret fagligt og trives med, at der bliver stillet krav til din performance.

Arbejdstiden vil typisk være på 15 timer om ugen fordelt over 2-3 arbejdsdage, hvor der naturligvis tages hensyn til dine eksamensperioder.

Din nye arbejdsplads
SimCorp Dimension er Nykredit-koncernens portefølje- og risikostyringssystem. Det er herfra, vi styrer fundingen af vores realkreditudlån på mere end 1.100 mia. kr. og håndterer forvaltningen af mere end 700 mia. kr. af både egne og kunders midler. Du bliver en del af et mindre team af dygtige specialister forankret i IT Capital Markets, der understøtter forretningsenheder inden for Nykredit Markets, Nykredit Portefølje Administration, Asset Management samt Finansafdeling med it-løsninger. I IT Capital Markets kan du trække på godt 60 fagligt stærke kolleger med forskellige baggrunde.

Er du interesseret? Søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt afdelingsdirektør Claus Anker, 44 55 22 41 eller senior rekrutteringspartner Maria Nyholm Mogensen, 44 55 17 88.

Ansøgningsfrist: 20. november 2017


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Nykredit

Geografi

København

Ansøgningsfrist

20 november 2017

Søg jobbet

Søg jobbet online