STUDERENDE TIL DATABEHANDLING

Økonomisk Institut

Vi søger en dygtig og grundig studerende til databehandling til forskning i arbejdsmarkedsøkonomi ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet. 

Forskningsområde 

Forskningsprojekterne anvender mikroøkonometri og klassisk arbejdsmarkedsteori om efterspørgsel efter arbejdskraft, løndannelse og human kapital til at undersøge aspekter af indvandring i forhold til det nationale arbejdsmarked. De spørgsmål, der undersøges, relaterer sig til virksomheders rolle i forhold til tiltrækning af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft, arbejdsmarkedsintegration af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge og konsekvenser af indvandringen for danske virksomheder og lønmodtagere. 

Arbejdsopgaver 

Opgaverne involverer hovedsaligt databehandling af registerdata fra Danmarks Statistik i SAS og STATA. Hertil kommer mindre, forefaldende opgaver. Arbejdet foregår i et samarbejde med forskere og ph.d.-studerende i et internationalt team.  

Forudsætninger 

  • Det er en fordel at du er stud.polit.  
  • Erfaring med anvendelse af SAS og Stata er en fordel 
  • Gode karakterer 
  • Positiv indstilling til dataarbejde og kvantitative/økonometriske problemstillinger 
  • Interesse for anvendt økonometri og arbejdsmarkedsøkonomi 
  • Gode engelsk kundskaber 

En forudsætning for ansættelse er, at du er indskrevet ved en videregående uddannelsesinstitution. 

Arbejdstid og løn 

Arbejdstiden er fleksibel, men forventes i gennemsnit at ligge på ca. 10-15 timer om ugen. 

Ansættelse og aflønning sker som studerende i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) § 35. Minimumstimelønnen er kr. 119,32. Du vil blive løn-indplaceret på baggrund af tidligere ansættelser.  

Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 

Ansøgning og yderligere oplysninger 

Ansøgning indeholdende CV, karakterudskrift og kontakt oplysninger sendes elektronisk via  KU´s jobportal (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget). 

Ansøgningsfristen er d. 22. november 2017. 

Stillingen kan tiltrædes d. 1. december 2017. Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte adjunkt Mette Foged på e-mail mette.foged@econ.ku.dk


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Økonomisk Institut

Geografi

København

Ansøgningsfrist

22 november 2017

Søg jobbet

Søg jobbet online