Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Studentermedhjælp til interessevaretagelse for sundhedsindustrien

Dansk Industri, DI

Vi søger en sundheds- eller samfundsvidenskabelig studerende til DI's sundhedspolitiske enhed.

Om jobbet
Dine primære arbejdsopgaver omfatter bistand til enhedens konsulenter med blandt andet:

  • Udarbejdelse af nyhedsbrev, vedligeholdelse af hjemmeside, forberedelse af mødemateriale mv.

  • Udarbejdelse af politiske oplæg om aktuelle sundhedspolitiske emner.

  • Udarbejdelse af cases, analyser og notater til DI's medlemmer og udvalg, politikere, presse mv.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er ca. 15 timer, men med fleksibel tilrettelæggelse i forbindelse med eksamener og andre spidsbelastningsperioder. Forventet tiltrædelse medio december 2017.

Om dig
Du er god skriftligt og kan formulere faglige problemstillinger i et levende sprog. Du har gerne erfaring med kommunikation og vedligeholdelse af hjemmesider. Det er en fordel, at du har interesse og forståelse for erhvervspolitiske og sundhedspolitiske problemstillinger. Du skal som minimum have bestået 2. årsprøve

Vi tilbyder
Du får et job med spændende udviklingsmuligheder og problemstillinger i et professionelt miljø. Du får mulighed for at arbejde med aktuelle politiske og analytiske spørgsmål, der giver indsigt i DI og sundhedsindustriens arbejdsområder.

Om os
Vi er to konsulenter og en sundhedspolitisk chef. Arbejdsformen er præget af en høj grad af frihed under ansvar med god plads til at præge dine arbejdsopgaver. Vi bor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.

Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til jobbet, kan du kontakte chefkonsulent Jens Peter Bjerg på 3377 3947.

Du sender ansøgning, karakterudskrift og CV via ansøgningslinket senest fredag den 17. november, kl. 12.00. Samtalerne vil blive afholdt i uge 47.

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Dansk Industri, DI

Geografi

København V

Ansøgningsfrist

17 november 2017

Søg jobbet

Søg jobbet online