Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Student til valuta- og råvareanalyse i Danske Bank Markets

Danske Bank

Er du i gang med en økonomisk uddannelse? Har du talent for både det tekniske og analytiske og  kendskab til VBA-programmering? Og kunne du tænke dig et studenterjob i Danmarks største finansielle virksomhed? Så er du måske den studerende, vi søger til vores valuta- og råvarestrategi team i Danske Bank Markets. Vi er en del af FICC (Fixed Income, Currency and Commodities), der er den del af banken, som står for handel, prisfastsættelse og rådgivning med hensyn til obligationer, valuta og råvarer.

En verden af tal
Som studentermedhjælp bliver du en del af Danske Bank Markets valuta- og råvarestrategi team.

Som strateger følger vi udviklingen på de finansielle markeder tæt, og vi er i løbende dialog med både bankens handelsafdeling og økonomer og Markets' kunder, herunder internationale og danske investorer og virksomheder, omkring de korte og langsigtede tendenser på valuta- og råvaremarkederne. Vi arbejder i et dynamisk miljø, der stiller store krav til omstillingsparathed og som kræver, at man er i stand til at holde flere bolde i luften på samme gang.

Vores analysedækning omfatter blandt andet udarbejdelse af valuta- og råvareprognoser samt analyser af aktuelle temaer og trends på de globale finansielle markeder. Vi har ligeledes fokus på analyse af markedet for avancerede finansielle instrumenter med henblik på risikoafdækning og investering.

En stor del af dit job vil bestå i at assistere med vedligeholdelse og udvikling af Danske Banks kvantitative analyseværktøjer. Det er derfor en vigtig forudsætning, at du har erfaring med VBA-programmering eller andre programmeringssprog. Jobbet hos os vil både indeholde en del faste driftsopga-ver, men gradvist også mere udviklingsorienterede opgaver, ligesom der vil være mulighed for mere aktiv deltagelse i analysearbejdet.

Vi håber, at vi kan fastholde dig hos os i nogle år, og at vi på sigt kan udvikle dig til at tage et større ansvar og udfylde en større rolle hos os. Du vil som ansat i strategiteamet få mulighed for at komme helt tæt på de finansielle markeder og stifte bekendtskab med en bred vifte af finansielle instrumenter, såsom valutaoptioner. Desuden vil du lære at anvende en række vigtige analyseredskaber, blandt andet Macrobond.

Passer din profil?
Vi forestiller os, at du er i gang med en økonomisk uddannelse fra KU eller CBS. Vi vil foretrække, at du er på sidste år af din bachelor eller første år af kandidatuddannelsen. Ud over at du har flair for både det tekniske og det analytiske, har du lyst til at arbejde i et miljø med høj puls, der til tider kan føre til lange arbejdsdage. Vi forestiller os, at du kan arbejde 20 timer om ugen. Vi er selvfølgelig fleksible i eksamensperioder.

Hvad får du til gengæld?
Du får et spændende job i et internationalt miljø – og det kan måske være din adgangsbillet til en videre karriere i koncernen. Vi støtter dig naturligvis både fagligt og personligt, når blot du bidrager med vilje, evner og indsats.

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte:
• Senior analytiker Morten Helt på 45 12 85 18 eller mohel@danskebank.dk
• Senior analytiker Kristoffer Kjær Lomholt på 45 12 85 29 eller klom@@danskebank.dk

Husk at vedlægge karaktererudskrift, når du søger. Vi kalder løbende ind til samtaler, og ansætter når vi har den rigtige kandidat. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt.


Send ansøgning og CV online senest den 14-12-2017.
Danske Bank er en stærk nordisk universalbank med et internationalt netværk. Vores vision er at blive anerkendt som den mest betroede finansielle partner. Danske Bank har hovedsæde i København og har 18.000 medarbejdere fordelt på 16 lande.

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Danske Bank

Geografi

København

Ansøgningsfrist

14 december 2017

Søg jobbet

Søg jobbet online