Studentermedhjælper til Investment Management, Codan Forsikring

Codan Forsikring A/S

Studentermedhjælper til Investment Management, Codan Forsikring

Codan Forsikring er Danmarks tredjestørste forsikringsselskab og har knap 340.000 danske husstande og godt 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 % ejet af den britiske forsikringskoncern RSA. Dermed er Codan en del af et af verdens største forsikringsselskaber med over 13.000 medarbejdere. Læs mere om Codan på www.codan.dk eller besøg os på Facebook: www.facebook.com/codanforsikring

Codan Forsikring søger en studentermedhjælper til Investment Management, som varetager den daglige administration af Koncernens investeringsaktiviteter og likviditetsstyring (ca. DKK 35 mia.). I stillingen som studentermedhjælper indgår du i et team på 3 fuldtidsansatte og 1 studentermedhjælper.

Investment Management har bl.a. ansvar for:

  • Den daglige porteføljestyring i henhold til strategiske og taktiske beslutninger, investeringsstrategi og rammer

  • At selskaberne overholder de til enhver tid udstukne risikorammer, herunder de lovgivningsmæssige rammer.

  • Varetage controlling, analyser, rapportering samt beslutningsoplæg til direktion og bestyrelse.

  • At sikre en effektiv likviditetsstyring på Nordisk niveau

  • Ansvarlig for varetagelse af den daglige relation til banker og forvaltere

    Stillingen

    Vi søger en studentermedhjælper til cirka 15 timer om ugen fordelt på 2-3 dage, der kan starte snarest muligt. Det forventes, at der ligges flere timer i starten af måneden, da jobbet primært indeholder opgaver i forbindelse med udarbejdelse af måneds- og kvartalsrapportering.

    Herforuden er der mulighed for at få ekstra timer til andre opgaver inden for investeringsområdet. Vi er selvfølgelig fleksible omkring eksamensperioder.

    Arbejdsopgaver

    Dine opgaver vil primært være

  • Udarbejdelse af måneds- og kvartalsrapportering inden for investeringsområdet.

  • Udvikling og vedligeholdelse af rapporteringsværktøjer/procedure.

  • Opdatering og udvikling af forretningsgange.

  • Relaterede ad hoc opgaver indenfor investering.

    Du kommer til at arbejde med Excel og forvaltningssystemet Clearwater.

    Foruden kontakten til investeringsteamet er der meget kontakt til Regnskabsafdelingen og Group Investment i London.

    Din profil

  • Du er formentlig i gang med dit sidste år på en økonomisk bacheloruddannelse eller i gang med en kandidatgrad (cand.polit, cand.merc.FIR, cand.merc.AEF, e.l).

  • Du er meget detaljeorienteret, omhyggelig med dine opgaver og overholder deadlines.

  • Du har flair for og kan lide at arbejde med tal og systemer.

  • Du trives med Excel og kendskab til VBA/SAS vil være et plus.

  • Du arbejder selvstændigt og er serviceminded.

  • Du skal være tryg ved at begå dig på engelsk, både mundtligt og skriftligt.


    Det er vigtigt, at du har en positiv indstilling samt evnen til at bevare overblikket, også når det går stærkt.

    Ansøgning

    Har du spørgsmål til jobbet, eller vil du høre mere, så kontakt Head of Investment Management, John Lindholm på +45 30 37 75 14 / ijl@codan.dk.

Send din ansøgning til ijl@codan.dk senest den 29. december 2017. Samtaler afholdes løbende.


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Codan Forsikring A/S

Geografi

København

Ansøgningsfrist

29 december 2017

Søg jobbet

John Lindholm, ijl@codan.dk