Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Student til Økonomisk Sekretariat i KL

KL - Kommunernes Landsforening

Interesserer du dig for det politiske spil mellem kommunerne og regeringen og for økonomiske analyser af den offentlige sektor generelt?

Så er du måske den nye student i KLs Økonomiske Sekretariat.

Med et job som student i Økonomisk Sekretariat vil du få indsigt i interessevaretagelsen i en af Danmarks mest centralt placerede interesseorganisationer. Vi koordinerer kommunernes interessevaretagelse på det økonomiske område og en af kontorets centrale opgaver er budgetsamarbejdet med regeringen. Herigennem vil du få et indblik i samspillet mellem en nationalpolitisk og en lokalpolitisk dagsorden med økonomien som omdrejningspunkt.

Desuden har vi en stor kommunikations- og vejledningsopgave over for kommunerne i form af politiske budskaber, analyser, statistiske udgivelser, kursusvirksomhed samt generel vejledning i økonomiske spørgsmål.

Vi tilstræber, at du får mulighed for at anvende faglig viden fra dit studie og får mulighed for at udbygge dine kompetencer gennem praktisk erfaring. Som student i KL har du desuden mulighed for at indgå i KLs studenternetværk, hvor du gennem diverse arrangementer får mulighed for at udbygge dit faglige netværk.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med kontorets øvrige studenter. I sparring med kontorets sagsbehandlere vil du bl.a. skulle deltage i følgende opgaver:

  • Udarbejde statistisk materiale i Microsoft Excel til brug i diverse analyser m.m.

  • Udarbejde web-baserede spørgeskemaundersøgelser samt bearbejde og analysere resultaterne

  • Lettere sagsbehandling i forbindelse med større projekter og analyseopgaver

  • Statistiske analyser af forskellig karakter

  • Dialog med kommunale praktikere fx i forbindelse med opfølgning på KL-undersøgelser

Vi forventer, at du:

  • Har samfundsvidenskabelig interesse og forståelse for udviklingen i den offentlige sektor med fokus på den økonomiske og administrationspolitiske dagsorden i kommunerne

  • Har flair for tal og statistiske analyser

  • Du har bestået 1. årsprøve som stud.scient.pol., stud.polit. el.lign.

  • Har solidt kendskab til Microsoft Excel og gerne Access samt SQL-programmering

  • Er pligtopfyldende, grundig og har gode samarbejdsevner

  • Er selvstændig og fleksibel

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt. Du får løn efter overenskomst mellem KL og din faglige organisation. Arbejdstiden er som udgangspunkt 15 timer om ugen. Da der er flere studenter i kontoret, er arbejdstiderne fleksible, og vi vil i vidt omfang kunne tage hensyn til eksamenslæsning.

Ansøgning
Send din ansøgning, cv og karakterudskrift senest søndag den 14. januar.

Vi afholder jobsamtaler i uge 4.

Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte student Lærke Villemoes (lrvi@kl.dk;  3370 3181), student Marie Vaaben Søgaard (mavs@kl.dk; 3370 3179) eller souschef Rasmus Brask (rhb@kl.dk; 3370 3277).

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

KL - Kommunernes Landsforening

Geografi

København

Ansøgningsfrist

14 januar 2018

Søg jobbet

Søg jobbet online