Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

DI søger studentermedhjælper til digital kommunikation

Dansk Industri

I DI er vi i fuld gang med at udvikle vores digitale kommunikationskanaler. Vi har for nyligt lanceret første del af vores nye website og skal i gang med at omlægge og samle vores nyhedsbreve i et nyt system.

Derfor søger vi nu en studentermedhjælper, der kan bidrage til dette arbejde og bistå med drift af vores hjemmeside di.dk og support til vores redaktører.

Du vil i perioder også kunne få andre typer kommunikationsopgaver som f.eks. research og tekstarbejde. 

Om jobbet

Vi søger en studerende, der har teknisk flair og et godt overblik. Du vil bl.a. få til opgave at:

  • Opdatere og kvalitetssikre indhold på vores hjemmesider
  • Yde support til vores webredaktører
  • Oprette og vedligeholde vejledninger til DI’s webredaktører
  • Indhente og bearbejde statistik om vores nyhedsbreve, sociale medier og hjemmesider
  • Hjælpe med at søgemaskineoptimere (SEO)
  • Researche i forbindelse med løbende kommunikationsopgaver

Du bliver del af et team på i alt to studentermedhjælpere, der hører til i DI’s kommunikationsafdeling, og du får nogle arbejdsdage, der både er spændende og travle. Du skal kunne arbejde ca. 15 timer pr. uge, og vi aftaler i fællesskab, hvordan timerne placeres inden for tidsrummet 8:00-17:00 på hverdage.

Du skal samarbejde med journalister, kommunikationskonsulenter, grafikere og kollegaer med andre fagligheder i resten af huset. Du bliver også en del af DI’s StudenterNet, som er et socialt og fagligt netværk for ca. 100 studentermedhjælpere og praktikanter i DI. Du får desuden mulighed for at blive medlem af f.eks. DI’s personale- og sportsforeninger.

Om dig

Vi forstiller os, at du er i gang med din bachelor på en relevant kommunikations og/eller it-uddannelse, og du har gerne min. 2-3 år tilbage af studiet.

Da vores CMS bliver et naturligt værktøj i dit daglige arbejde, er det en forudsætning, at du brænder for webkommunikation og har teknisk flair. Du kan lide at arbejde som redaktør og ikke mindst vejlede andre redaktører. Kendskab til Episerver og SharePoint er en fordel.

Derudover forventer vi, at du:

  • Skriver et godt og grammatisk-korrekt dansk
  • Er effektiv, kvalitetsbevidst og struktureret i dit arbejde
  • Er indstillet på at løse driftsopgaver
  • Er udadvendt og opsøgende
  • Kan løse rutinebaserede opgaver og mere selvstændige opgaver med samme gejst

Vores arbejdsmiljø er uformelt og præget af høj, faglig kompetence. Vi sidder sammen i et stort, åbent fælleskontor.

Interesseret?

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte kommunikationskonsulent Louise Thomsen på 3377 3307. Du kan også læse mere om DI som arbejdsplads her.

Du sender din ansøgning og CV via ansøgningslinket senest 15. januar 2018.


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Dansk Industri

Geografi

København

Ansøgningsfrist

15 januar 2018

Søg jobbet

Søg jobbet online