Finansministeriet søger to studenter til Center for Udgiftspolitik og Modernisering

Finansministeriet

Har du lyst til at arbejde i et dynamisk miljø i centrum for udgiftspolitikken og moderniseringen af den offentlige sektor? Og vil du være en del af vores engage-rede studenterteam?


Så kan du være den rigtige til jobbet som studentermedarbejder i Finansministeriets Center for Udgiftspolitik og Modernisering (UPM).

Om stillingerne
I UPM søger vi lige nu to studenter. Studenter i Finansministeriet har varierende og udfordrende arbejdsopgaver, hvilket giver en spændende, afvekslende og ud-viklende hverdag.

Den ene stilling ligger i kontorets moderniseringssøjle. Her vil du komme til at hjælpe til med mange forskellige opgaver i relation til moderniseringen og fornyelsen af den offentlige sektor, herunder regeringens sammenhængsreform.

Den anden stilling retter sig mod arbejdet med offentlige finanser. Det omfatter blandt andet skøn for de offentlige udgifter samt de tre årlige konjunkturvurderinger. Erfaring med behandling af store mængder data og en solid forståelse af makroøkonomiske sammenhænge vil være en fordel.

Dine konkrete arbejdsopgaver vil desuden i et vist omfang blive tilrettelagt ud fra dine kvalifikationer og interesser. Et studiejob i UPM giver en unik indsigt i arbejdet med at modernisere og effektivisere den offentlige sektor. Desuden opnås indgående kendskab til finanslovsprocessen og tilrettelæggelsen af udgifts- og finanspolitikken.

Vi lægger stor vægt på at inddrage studenterne i alle dele af kontorets arbejde, i de daglige diskussioner og møder samt i vores sociale aktiviteter.

Om dig
Vi forventer, at du har:

• En stærk faglig profil (stud.scient.pol, stud.polit, stud.oecon, stud. merc.pol eller lign.)
• Skarp analytisk sans og forståelse for tal
• Gode formidlingsevner
• Samarbejdslyst
• Evnen til at tage et selvstændigt ansvar for dine opgaver

Det er en forudsætning, at du er velformuleret og vægter klar og præcis formidling i dit daglige arbejde. Det forventes, at du har en grundlæggende forståelse for og lyst til at arbejde med tal. Et godt kendskab til Excel vil være en fordel. Det er yderligere en fordel, men ikke et krav, at have kendskab til områder som styring, effektivisering og organisering af den offentlige sektor eventuelt fra uddannelse eller tidligere studiejobs.

Du skal desuden have masser af gå-på-mod i forhold til nye opgaver og have interesse for kontorets arbejdsområder.

Om os
UPM består af ca. 20 medarbejdere. Vi arbejder bl.a. med:
• Modernisering af den offentlige sektor
• Styring af den statslige udgiftspolitik
• Finanslovsprocessen og politiske forhandlinger
• Udgiftspolitiske analyser
• Offentlige finanser

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Vi udviser fleksibilitet i forbindelse med dine ferier og eksamensperioder, mens vi samtidig forventer, at du er fleksibel i perioder med stor arbejdsbelastning. Generelt tilstræber vi en arbejdstid på ca. 15 timer i gennemsnit pr. uge, idet du selv aftaler din arbejdstid med din nærmeste chef.

Ansøgning og samtaler
Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via vores hjemmeside www.fm.dk, så vi har materialet senest den 4. februar 2018.

Vi forventer at holde jobsamtaler umiddelbart herefter.

Du bedes i ansøgningen angive, om du primært søger stillingen i søjlen for offentlige finanser eller moderniseringssøjlen.

Finansministeriet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Mere information
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at fuldmægtig Jeppe Berg Jensen (jejen@fm.dk) eller fuldmægtig Casper Mondrup Dahlmann (camod@fm.dk ).


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Finansministeriet

Geografi

København

Ansøgningsfrist

04 februar 2018

Søg jobbet

Jeppe Berg Jensen (jejen@fm.dk) eller Casper Mondrup Dahlmann (camod@fm.dk ).