Signium Danmark søger en ny Researcher

Signium International Danmark ApS

Researcher
Signium er et ambitiøst og topprofessionelt team af partnere, som rekrutterer ledere på Executive niveauet og specialister for en række store danske og internationale virksomheder. Til at assistere os i rekrutteringsarbejdet søger vi en selvstændig og engageret Researcher, som kan bevare overblikket og på en professionel og overbevisende facon etablere kontakten til de rette kandidater. Stillingen vil være på ca.20 timer ugentligt. Vi har adresse på Sluseholmen i København.

Jobbet
I rollen som Researcher kommer du til at arbejde sammen med alle partnerne. Hver partner har sit eget specialeområde og egne klienter, og du vil derfor stifte bekendtskab med en lang række spændende brancher og virksomheder. I et tæt samarbejde med den enkelte partner assisterer du med research af velkvalificerede kandidatemner, som du kontakter og etablerer dialogen med, og du vil få en hverdag med stor udadvendt kontakt.

De primære arbejdsopgaver vil være:

  • Deltagelse i foranalyse hos klienten sammen med den ansvarlige partner
  • Deltagelse i udarbejdelse af prospekter
  • Udarbejdelse af search strategi og target liste
  • Screening af kandidater
  • Telefonisk kontakt til kandidatemner
  • Registrering af kandidater i egen database
  • Løbende kontakt til kandidater i rekrutteringsprocessen
  • Planlægning af samtaler og kandidatpræsentationer
  • Udarbejdelse af statusrapporter på ugentlig basis

Din profil
Du er i gang med en videregående uddannelse, du skriver og taler dansk og engelsk på højt niveau, og har solid erfaring med MS Office programmerne.

Signium er en performance drevet virksomhed, hvor hver sag følger en veldokumenteret proces, og hvor både klienter og kandidater mødes af høj kvalitet i deres kontakt med Signium. Det er derfor vigtigt for os, at du matcher disse kompetencer, og at du i øvrigt arbejder struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag med flere igangværende sager og deadlines. Du kan lide at arbejde med komplekse opgaver, og du arbejder vedholdende og med høj energi. Som person er du udadvendt og tillidsvækkende, og du har nemt ved at skabe relationer. Sidst men ikke mindst lægger vi vægt på, at du kan bidrage med godt humør i hverdagen.

Søg jobbet
Send et par linjer om dig selv og dit CV til sj@signium.dk snarest muligt.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe på +45 2681 6680

Vi ser frem til at høre fra dig.

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Signium International Danmark ApS

Geografi

København SV

Ansøgningsfrist

24 februar 2018

Søg jobbet

sj@signium.dk