Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Studentermedhjælper til Private Banking Elite i København

Nykredit

Er du engageret, nysgerrig og ambitiøs, og kunne du tænke dig et spændende og udfordrende studiejob, hvor du får indsigt i betjeningen af Nykredits største privatkunder?

Dit kommende job
Du bliver en del af Private Banking Elites Salgssupport, hvor vi servicerer og supporterer vores kundevendte kolleger bredt inden for salgsunderstøttende aktiviteter. Du får berøring med mange opgaver på tværs af Private Banking Elite og får således et indgående kendskab til, hvad det kræver at betjene formuende privatkunder. I tillæg til dette kan vi også garantere, at dit ansvar kommer til at vokse i takt med dine kompetencer, så du aldrig får en kedelig arbejdsdag. 

Dine ansvarsområder
Du bliver ansvarlig for effektivt at håndtere nogle af vores faste administrative opgaver samt at understøtte både kundeansvarlige kolleger og specialister i hverdagen. Du får en bred vifte af opgaver, som kræver, at du tager ansvar og udviser omhyggelighed. Dine opgaver omfatter bl.a.:

  • løbende opdatering af afdelingens teamsite
  • hjælp i forbindelse med udarbejdelse af diverse brochurer
  • diverse bestillinger og registreringer ved nyansættelser
  • rapporteringsopgaver i Excel
  • praktiske opgaver ifm. planlægning og afholdelse af kundearrangementer
  • bistå i opdateringer af diverse analyser, præsentationer og forretningsgange
  • diverse ad hoc opgaver for at understøtte Private Banking Elite generelt og mere specifikt de kundeansvarlige.

Din erfaring
Du er struktureret og systematisk i din arbejdsmetode, og du trives med arbejdsopgaver, hvor du kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst. Vi forestiller os, at du er i gang med en økonomisk orienteret videregående uddannelse, gerne med fokus på kommunikation, salg eller marketing og har minimum to år tilbage af dit studie. Du er kommunikativt og administrativt stærk, er vant til at arbejde med Office-pakken (Word, Excel og PowerPoint) og det er en fordel, hvis du har erfaring med SharePoint.


Du er opsøgende og engageret i forhold til at hjælpe dine kolleger i Private Banking Elite med forskellige opgaver. Derudover kan du arbejde selvstændigt med dine opgaver og har mod på selv at søge løsninger på de udfordringer, du støder på. Samtidig kan du arbejde på tværs og trives med at være i kontakt med mange forskellige mennesker. 

Din nye arbejdsplads
Private Banking Elite er et prioriteret område med ambitiøse vækstforventninger. Vi består af ca. 70 medarbejdere, heraf 8 medarbejdere i Salgssupport. I Salgssupport understøtter vi salget i Private Banking Elite på mange områder. Vi fungerer derfor som sekretariat, eventplanlæggere, kreditsparring, salgsopfølgning, controlling, salgsunderstøttelse og forretningsudvikling. 

Arbejdstiden er op til 15 timer ugentligt med gensidig fleksibilitet i eksamensperioder og ferier samt ved spidsbelastninger på jobbet. Ønsket tiltrædelsesdato er omkring d. 1. marts.

Er du interesseret? 
Søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, kontakt afdelingsdirektør Ole Bindel, 44 55 16 20, senior projektkonsulent Karen Baumgarten, 44 55 23 82, eller senior rekrutteringspartner Tine Wilhelmsen 44 55 57 89.

Ansøgningsfrist: 18. februar 2018


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Nykredit

Geografi

København

Ansøgningsfrist

18 februar 2018

Søg jobbet

Søg jobbet online