Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Vi søger talstærk juniorkonsulent med analytisk sans

IRIS Group

Vil du være med til at skabe grundlaget for fremtidens erhvervs- og innovationspolitik? Er du tal- og analysestærk? Er du blandt de bedste på din årgang? Så har vi det helt rigtige studiejob til dig!

IRIS Group er et privat konsulenthus, som er specialiseret i analyser og rådgivning, der har stor betydning for erhvervslivet og for vækst og velstand i Danmark. Vi arbejder passioneret med områder som erhvervs- og innovationspolitik, iværksætteri, forskning og uddannelse. Alt sammen med det formål at hjælpe med at skabe stærkere rammer for vækst og udvikling i dansk erhvervsliv.

Vi udfører dybdegående analyser, evalueringer og effektmålinger for vores kunder, som typisk er ministerier, kommuner, regioner og innovationspolitiske aktører.

Om stillingen
Vi er en mindre virksomhed i vækst. Derfor får du et stort ansvar for selvstændigt at løse analyseopgaver og du arbejder tæt sammen med ledelsen og de øvrige konsulenter. Dit analytiske fingeraftryk kan ses på de færdige produkter. Arbejdsopgaverne er varierede, men du vil primært komme til at beskæftige dig med spørgeskemaundersøgelser, statistiske analyser, dataindsamling- og databearbejdning. Derudover skal du bidrage til at udarbejde rapporter samt være parat til at løse diverse ad hoc opgaver. Erfaring med databaseopbygning, registerdata og økonometri er en fordel.

Arbejdstiden er ca. 15 timer ugentligt. Vi tager naturligvis hensyn til eksamensperioder.

Vi forventer, at du har:

  • God analytisk sans og talforståelse.
  • En faglig stærk profil og minimum fire semestre fra fx stud.polit, stud.oecon, stud.cand.merc, stud.scient.pol eller anden relevant uddannelse.
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Erfaring med at forberede, indsamle og bearbejde data fra spørgeskemaundersøgelser.
  • Kendskab til Office-pakken, særligt Excel, og relevante statistikprogrammer.
  • Et stærkt engagement og stor motivation for at arbejde med erhvervs- og innovationspolitik.
  • Et højt energiniveau og godt humør.

Om os
Vi er en ambitiøs og nytænkende konsulentvirksomhed. Vi tilbyder et spændende studiejob i et stærkt fagligt miljø med attraktive arbejdsvilkår og i unikke lokaler i hjertet af København. Vi vægter høj faglighed, omhyggelighed samt gode karrieremuligheder for vores medarbejdere.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte underdirektør Anders Asboe Christensen på 23246090 eller aac@irisgroup.dk.

Ansøgning
Din ansøgning med karakterudskrift, CV og evt. anbefalinger skal fremsendes til irisgroup@irisgroup.dk senest fredag den 16. februar 2018 kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt i uge 8 og 9.

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

IRIS Group

Geografi

København K.

Ansøgningsfrist

16 februar 2018

Søg jobbet

irisgroup@irisgroup.dk