Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Studentermedhjælper med sans for research, analyse og evaluering

Tuborgfondet

Vil du være med til at udvikle fællesskaber i Danmark og styrke unges samfundsengagement?
Som studentermedhjælper i Tuborgfondet bliver du en del af et mindre team, der støtter udviklingen af et stærkt og mangfoldigt civilsamfund med særligt fokus på unges deltagelse og engagement i samfundet. Vi arbejder med vidensdeling, netværksdannelse og uddeler årligt ca. 35 mio. kroner primært til almennyttige indsatser i civilsamfundet.

Om dig
Du er i gang med minimum tredje år på en videregående uddannelse inden for det samfundsvidenskabelige område; f.eks. statskundskab, sociologi eller socialvidenskab. Du er god til hurtigt at sætte dig ind i nye stofområder, er analytisk stærk og forstår at formidle din viden på skrift og i tale. Du er struktureret og god til at planlægge. Det er en fordel, hvis du har kendskab til dokumentation og evaluering. Du er udadvendt, opsøgende og serviceminded og med på at give en hånd med det praktiske.

Om jobbet
Hos Tuborgfondet består dit arbejde blandt andet i at lave analyser i forbindelse med nye initiativer inden for fondets indsatsområder (primært desk research) samt styrke vores vidensindsamling fra de støttede indsatser og projekter. Du er med til at forberede skriftligt materiale til bl.a. bestyrelsesmøder og løser administrative og praktiske opgaver i forbindelse med behandling af ansøgninger og bevillinger. Du planlægger møder og hjælper med det forberedende og opfølgende arbejde; det kan være at udarbejde power point-præsentationer, indhente informationer og skrive mødereferater. Der er også brug for din hjælp til praktiske opgaver som kaffebrygning og oprydning. Vi er et mindre team, der hjælper hinanden med at svare på sagshenvendelser telefonisk eller pr. mail, og det er derfor også en del af dine arbejdsopgaver.

Om teamet
I sekretariatet arbejder vi tæt sammen i hverdagen. Jobbet giver derfor også mulighed for at få kendskab til de andre opgaver, som ligger i teamet; økonomi, administration samt presse, viden-og nyhedsformidling. Du refererer til souschef Nanna Bang.

Ansættelsesforhold

  • Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen med ansættelse i Tuborgfondet.
  • Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2018.
  • Tuborgfondet har hjemme i Ny Kongensgade 20 1557 København V, og det meste af dit arbejde foregår her. Samtidig deltager du også i møder rundt omkring hos vores samarbejdspartnere.
  • Vi kan aftale fleksibilitet omkring eksamensperioder, så du kan få job og studie til at hænge sammen. Samtidig forventer vi, at du er fleksibel og har mulighed for at arbejde på skæve tidspunkter i forbindelse med Tuborgfondets forskellige arrangementer.

Ansøgningsfrist er d. 19. februar. Vi forventer at afholde samtale i uge 10 11. Er du Tuborgfondets nye studentermedhjælper, så send en kort ansøgning og vedlæg CV og dokumentation for uddannelse til info@tuborgfondet.dk. Du får en bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.

Om Tuborgfondet
Du kan læse mere om Tuborgfondet på vores hjemmeside www.tuborgfondet.dk

Få flere oplysninger om stillingen ved henvendelse til Souschef Nanna Bang på tlf.: 3120 1324

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Tuborgfondet

Geografi

København V

Ansøgningsfrist

19 februar 2018

Søg jobbet

info@tuborgfondet.dk