'Excel-haj' til udarbejdelse af Management Surveys i Excel og PowerPoint

Alexander Hughes

Vi er en global top Executive Search virksomhed, der som et led i vores konstante overvågning og analysering af virksomhedernes ledelser udgiver to årlige Surveys. Datagrundlaget er faktuelt, kommer fra Erhvervsstyrelsen, bearbejdes i egenudviklede modeller i Excel og præsenteres i Word og Powerpoint baserede rapporter, der dels distribueres til en stor skare af faste læsere, dels distribueres til og præsenteres i diverse nyhedsmedier.

I studiejobbet vil du blive medansvarlig for forarbejdelsen af vores Management Surveys, og jobbet kræver, at du både er grundig, struktureret og god til at holde orden. Du skal være lidt af en Excel-haj, som er glad for at arbejde med faktuelle data og behandle dem i hhv. Excel og PowerPoint, og samtidig skal du være dygtig til at formulere dig mundtligt og på skrift. Er du i tillæg også god til engelsk, er det et stort plus.

Hvis du kan matche ovenstående og samtidig er optaget af og interesseret i under din studietid at opnå et dybere og bredere kendskab til erhvervslivet, har du her muligheden for at dykke ned i relevant, faktuelt data, som giver dig et grundigt fundament af viden om danske virksomheder og ledelserne i dansk erhvervsliv.

Arbejdstiden vil være 15 timer/uge i gennemsnit med stor fleksibilitet til begge sider.

Alexander Hughes Denmark er det danske datterselskab i en global virksomhed med egne selskaber i ca. 50 lande over hele verden. Trods det engelske navn er virksomheden fransk og har hovedkontor i Paris.

I Danmark er vi syv medarbejdere i kontorer på Kongens Nytorv i København.

Ansøgning: Send en kort motiveret ansøgning og seneste karakterudskrift til mail-adressen: copenhagen@alexanderhughes.com  Emnetekst: "Studiejob - Management Surveys". Ansøgninger behandles løbende.

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Alexander Hughes

Geografi

København K

Ansøgningsfrist

03 marts 2018

Søg jobbet

copenhagen@alexanderhughes.com