Studentermedhjælper med flair for analyse og kommunikation

Dansk Industri

Har du lyst til at blive en del af et dygtigt og engageret team i Danmarks største organisation for erhvervslivet?

I afdelingen for Medlemsforhold har vi ansvaret for DI’s medlemsrelationer – at optage nye virksomheder i DI samt i vores mange medlemsforeninger og branchefællesskaber. Samtidig sikrer vi, at DI’s nuværende medlemmer får mest muligt ud af deres tilknytning til DI.

Om jobbet
I samarbejde med DI’s øvrige afdelinger kommer du til aktivt at hjælpe os med at udvikle relationen til DI’s medlemmer samt bidrage med brugbare branche- og markedsundersøgelser.

Dine opgaver vil primært omfatte

  • udarbejdelse af virksomhedsnotater til direktionen baseret på interne CRM systemer samt kommunikation med andre afdelinger i DI
  • branche- og markedsundersøgelser samt andre analytiske opgaver
  • opdatering af DI’s hjemmeside
  • udarbejdelse af præsentationer og interne nyheder
  • udsendelse af spørgeskemaer til nye medlemmer – tilfredshedsundersøgelse
  • diverse ad-hoc opgaver.

Du bliver en del af vores team på 7 konsulenter og 2 studentermedhjælpere. Jobbet er alsidigt og udfordrende med høj faglighed og mulighed for at arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere.

Vi sidder i et moderne og inspirerende kontormiljø i Industriens Hus centralt placeret ved Rådhuspladsen i København.

Arbejdstiden vil være 15 timer om ugen. Vi er fleksible med hensyn til arbejdstiden og tilpasser den i forhold til din undervisning og eksamener.

Tiltrædelse er 1. april eller snarest derefter dog senest 1. maj.

Om dig
Du har som minimum gennemført første år på en bachelor med fokus på kommunikation og erhvervslivet (f.eks. HA Almen, HA(kom.) eller BA IMK). 
Derudover forventer vi, at du

  • er god til at formulere dig på skrift
  • er erfaren bruger af Microsoft Office - især Excel og Power Point
  • har gode analytiske evner
  • trives med varierede opgaver
  • er stabil og effektiv
  • er selvstændig, kvalitetsbevidst og initiativrig
  • har lyst til at være en del af en holdindsats.

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte fagleder Ulrik Damm på 3377 3591 eller studentermedhjælper Marianne Nielsen på 3377 3614.

Du kan læse mere om DI, vores brancher, foreninger og aktiviteter på di.dk.

Send din ansøgning og CV via ansøgningslinket og senest 14. februar 2018.

Send ansøgning

Vi hjælper Danmark med at vinde 
Som medarbejder i DI er du en del af Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. I DI har vi en klar mission om, at danske virksomheder skal vinde. For når virksomheder i Danmark vinder, så vinder hele Danmark. 

I DI arbejder du sammen med omkring 550 kollegaer og vores mange eksterne samarbejdspartnere for at skabe de bedste vilkår for DI’s medlemmer – både i Danmark og internationalt. Du er med til at sikre, at vores virksomheders interesser er højt på dagsordenen hos politikere, myndigheder og andre institutioner. Og at virksomhederne får den bedste rådgivning, vejledning og støtte. 

Vi værner om vores troværdighed, for den er afgørende for, at vi kan varetage vores medlemmers interesser. DI har en stærk stemme, og du vil opleve, at der bliver lyttet, når vi repræsenterer DI rundt omkring i hele landet – ligesom du selv skal kunne lytte til vores medlemmer for at forstå deres behov. 

Vi tror på viden 
I DI er du omgivet af dygtige kollegaer. Vi har dyb respekt for viden, og vi tror på, at et højt fagligt niveau er helt afgørende for at nå vores mål. Derfor støtter vi dine muligheder for hele tiden at blive dygtigere og udvikle dig. 

Vi giver dig de bedste rammer for, at du kan udfolde og udvikle dine evner. Det sker blandt andet ved at du har indflydelse på egne arbejdsopgaver og ved at støtte en positiv kultur, hvor vi lægger vægt på at hjælpe hinanden.
I Industriens Hus har du en arbejdsplads med topmoderne faciliteter, masser af liv og aktiviteter lige fra konferencer til udstillinger – og udsigt til både Tivoli og Rådhuspladsen. 

Læs mere om DI: di.dk/job 

Bemærk 
Vi sender altid en kvittering, når vi har modtaget din ansøgning, og vi sørger altid for, at alle ansøgere har hørt fra os, når en rekrutteringssag er afsluttet. 

Vi har desværre på det seneste oplevet, at mails sendt fra os er opfanget i ansøgerens spamfilter. Vi beder dig derfor tjekke dér, hvis du undrer dig over, at du ikke har hørt fra os. Du kan alternativt skrive til os på job@di.dk. 

Det er vigtigt, at du har en god oplevelse, når du søger job i DI, uanset hvor langt du når i processen.


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Dansk Industri

Geografi

København

Ansøgningsfrist

14 marts 2018

Søg jobbet

Søg jobbet online