Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Skarp økonom til mikroøkonometriske og registerbaserede analyser

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Fuldtidsstilling

Har du en veludviklet analytisk sans og vil du være med til at etablere et stærkere vidensfundament for politikudviklingen i Uddannelses- og Forskningsministeriet? Kan du i et klart og præcist sprog formidle komplekse problemstillinger og analyser? Vil du være tovholder på større analyseprojekter og bidrage med analyser til ministeriets årlige uddannelses- og forskningspolitiske redegørelse. Så har vi måske en stilling til dig.

Vi skaber fundamentet for fremtiden  

Viden er det, vi skal leve af i fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi derfor for høj vækst og ny indsigt gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.  

Om analysekontoret

Hovedformålet med analysekontoret er at tilvejebringe et solidt analytisk fundament for politikudviklingen på ministeriets område. Arbejdet sker i tæt samarbejde med ministeriets styrelser og andre ministerier. Kontoret arbejder overvejende projektorienteret.  

Kontorets primære opgaver er:  

  • Udarbejdelse af politiske, dagsordensættende og relevante analyser på højt fagligt niveau på ministeriets områder  
  • Systematisk opsamling af viden om uddannelse og forskning  
  • Bidrag til reformarbejdet med eksempelvis økonomiske modelberegninger  
  • Deltagelse i det løbende arbejde med politikudvikling

Kontoret har et meget højt fagligt ambitionsniveau og er derfor afhængig af medarbejdere med høj faglighed og stort engagement. Vi er i dag 13 medarbejdere og lægger stor vægt på at kombinere høje krav til fagligheden med godt samarbejde og en uformel omgangstone. 

Du får stor indflydelse på kontorets udvikling  

Du vil deltage i arbejdet med at skabe et solidt vidensfundament for politikudviklingen i ministeriet. Dette sker gennem en række større udviklings- og projektopgaver. Du vil som medarbejder få stor indflydelse på den spændende videreudvikling af kontoret.

Du skal udarbejde mikroøkonometriske og registerbaserede analyser inden for uddannelses- og forskningsområdet. Det kan f.eks. være analyser af adfærden blandt studerende, forskere eller virksomheder. Det kan også være egentlige effektanalyser af nye forslag, reformer eller regelændringer. Analyserne kan blandt andet indgå i ministeriets årlige uddannelses- og forskningspolitiske redegørelse. Du vil også skulle deltage i arbejdet med at opruste ministeriet på økonomiske konsekvensberegninger af reformudspil, herunder udviklingen af økonomiske modeller som tager højde for adfærdsmæssige ændringer. Endvidere vil du fungere som tovholder på større analyseprojekter og deltage i de tværministerielle processer.  

Vores analyser indgår som en vigtig del af ministeriets løbende politikudvikling og i rådgivningen af ministeren.  

En forudsætning for analysernes gennemslagskraft er, at de bliver kommunikeret kort og præcist. Derfor skal du i et klart og præcist sprog kunne formidle komplekse problemstillinger og analyser til en bred kreds af modtagere.  

Fagligt stærk og med skarp pen  

Du har en relevant videregående uddannelse, f.eks. cand.polit., cand.oecon., ph.d. eller lignende. Du bliver en del af et politisk miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt, og vi lægger vægt på, at du har:  

  • En veludviklet analytisk sans og er god til at få afsluttet opgaverne  
  • Stærke kompetencer inden for økonometriske metoder og registerbaserede analyser  
  • Lysten og evnen til at opbygge adfærds- og beregningsmodeller  
  • Indblik i uddannelses- og forskningsområdet  

Endvidere lægger vi vægt på, at du:  

  • Har politisk tæft og kan se analyserne i den kontekst, de skal bruges i  
  • Kan få analyserne til at leve gennem klar kommunikation og strategisk fokus  
  • Er nysgerrig og trives i et miljø, hvor opgaverne ikke altid er klart definerede  
  • Er god til at skabe relationer og løse opgaver i samarbejde med andre 

En ambitiøs og social arbejdsplads  

Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur, med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.  

Løn og ansættelsesvilkår

Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.  

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt kontorchef Jonas Zielke Schaarup på telefonnummer 7231 8118 eller på e-mail jzs@ufm.dk.

Du kan læse mere om Uddannelses- og Forskningsministeriet her: www.ufm.dk.

Søg stillingen  

Klik på knappen nedenfor eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Din ansøgning inkl. CV og eksamenspapirer skal være uploadet senest fredag den 16. februar 2018 kl. 12.00.  

Vi forventer at holde to samtalerunder i uge 8. I forbindelse med 1. samtalerunde vil der indgå en faglig test og ved 2. samtalerunde vil der indgå en personlighedstest i rekrutteringsforløbet.  

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker.  

Om departementet

I departementet bistår vi ministeren og regeringen med at udvikle landets uddannelses-, forsknings- og innovationspolitik. Vi klæder ministeren på til at træffe beslutninger baseret på fakta og den nyeste viden i tæt dialog med vores to styrelser. Derudover står vi for at udvikle koncernen og løse de opgaver, der går på tværs af ministeriet inden for kommunikation, økonomi, it, HR og service.


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Geografi

København

Ansøgningsfrist

16 februar 2018

Søg jobbet

Søg jobbet online