Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Assistant Analyst til aktieteams i SEB Investment Management

SEB

SEB Investment Management søger en talentfuld økonomistuderende med interesse for aktier, der har lyst til at være en del af vores to aktieinvesteringsteams i Danmark.

Hos SEB Investment Management forvalter vi formuer for nogle af Danmarks største institutionelle investorer, såvel som formuende privatpersoner. Som økonomistuderende får du indblik i, hvordan vi løser forvaltningsopgaver på et højt professionelt niveau for vores kunder.

Du bliver en del af SEB Investment Management i Danmark, der tilhører SEB koncernens internationale Investment Management netværk med 1.300 medarbejdere placeret i de væsentligste finansielle centre rundt om i verden. I Danmark er SEB Investment Management blandt de største kapitalforvaltere med ca. 160 mia. danske kroner under forvaltning. 

Dine arbejdsopgaver

Du vil indgå som en integreret del af vores to aktieinvesteringsteams, som investerer i henholdsvis små og mellemstore europæiske selskaber og danske aktier. Vores investeringsfilosofi bygger på dybdegående bottom-up analyser af selskaberne i vores investeringsunivers, hvor vi fokuserer på at identificere selskaber med den optimale kombination af kvalitetskarakteristika og værdiansættelse. Vi er langsigtede i vores tilgang til investering. Vores investeringsproces kombinerer kvantitativ analyse af det tilgængelige data med selskabsspecifikke analyser, herunder eksempelvis strategi- og værdikædeanalyse. Du vil indgå som en vigtig del af begge investeringsteams og vil få varierende opgaver, som blandt andet omfatter:

  • udarbejdelse og vedligeholdelse af selskabsspecifikke værdiansættelsesmodeller
  • opdatering og vedligeholdelse af kvantitative screeningsmodeller
  • indsamling af materiale til porteføljemanagerne i forbindelse med selskabsbesøg
  • udarbejdelse af rapportering og præsentationer
  • automatisering af eksisterende processer og rapporter, herunder brug af databaser og programmering
  • en række forskellige ad hoc opgaver, herunder udarbejdelse af materiale til potentielle kunder, opdatering af selskabsdatabase, dekomponering af performance mm.

Økonomistuderende på 2. eller 3. år med interesse for finansielle markeder

Vi forestiller os, at du læser på en videregående uddannelse inden for økonomi eller finansiering, ideelt på 2. eller 3. år af din bachelor med planer om at læse videre på overbygningen, og er blandt de bedste på din årgang.

Du behersker Excel på et avanceret niveau. Det er en klar fordel hvis du har tidligere erfaring fra corporate finance eller en lignende stilling, hvor du har arbejdet med værdiansættelse af virksomheder. Derudover er det en fordel, hvis du har programmeringserfaring (f.eks. SQL, VBA og MatLab). Vi forventer desuden, at du:

  • brænder for at arbejde med aktieanalyse og værdiansættelse 
  • har stærke analytiske evner, kan gennemskue komplekse problemstillinger og formår at omsætte dem til brugbare løsninger
  • arbejder struktureret, og at du i opgaveløsningen har fokus på kvalitet, detaljer og deadlines.

Din gennemsnitlige arbejdsuge er på ca. 20 timer, og du deltager selv i planlægningen af arbejdstiden. Vi er fleksible f.eks. i forbindelse med eksamensperioder.

Vi glæder os til at høre fra dig

Du er velkommen til at kontakte Portefølje Manager, Jonas Linding Fredberg, jonas.fredberg@seb.dk, 21 12 21 02 eller Analytiker, Christopher Kjær Hansen, christopher.hansen@seb.dk, 41 66 36 42, hvis du vil høre mere om stillingen. Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og eksamenskarakterer via https://seb.dk/om-seb/karriere/ledige-stillinger senest d. 22. februar 2018. Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Om SEB

SEB er en ledende nordisk finansiel koncern. Som relationsbank tilbyder SEB i Sverige og de baltiske lande finansiel rådgivning og et bredt udbud af andre finansielle tjenester. I Danmark, Finland, Norge og Tyskland har SEB stærkt fokus på corporate og investment banking, ud fra et fuldservice-koncept til erhvervsvirksomheder og institutionelle kunder. Virksomhedens internationale karakter afspejles i, at SEB er repræsenteret i over 20 lande verden over.

Læs mere om SEB Danmark på www.seb.dk og om SEB koncernen påvwww.sebgroup.com

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

SEB

Geografi

København

Ansøgningsfrist

22 februar 2018

Søg jobbet

Søg jobbet online