Boligsiden søger studenterhjælp

Boligsiden A/S

Der er godt gang i det danske boligmarked, og det betyder travlhed hos Danmarks mest besøgte boligportal. Vi søger derfor en ny studentermedhjælper til kundesupport.

Som studentermedhjælper i Boligsiden.dk’s kundesupport kommer du til at varetage en vigtig rolle på et lille team med en professionel tilgang til arbejdsopgaverne. Her er ofte mange bolde i luften og en omgangstone med plads til grin og kollegialt samvær.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at supportere brugere og mæglere på telefon og mail på en professionel, venlig og bestemt måde. Det betyder, at du skal tænke hurtigt, være detaljeorienteret og ikke til at slå ud af kurs. Du er derved med til at sikre, at brugerne får nemmere ved at søge bolig, at mæglerne annoncerer deres boliger korrekt, og at boligerne vises korrekt på Boligsiden.dk.

Derudover vil der løbende være opgaver, som du selv kan præge alt efter dine interesser og kompetencer. Det kan være webopgaver, sociale medier eller andet.

Vi søger dig, der:

  • Trives i et travlt miljø.
  • Er grundig og servicemindet.
  • Kan holde det store overblik .
  • Har gode kommunikative egenskaber.

Den ideelle kandidat er på første halvdel af en videregående uddannelse og kan se sig selv på Boligsiden.dk i en længere periode. Derudover er det et krav, at du kan arbejde 10-15 timer om ugen, fordelt på 2-3 dage.

Du behøver ikke være ekspert i boligmarkedet. Det vigtigste er, at du har viljen til at tage ansvar og levere fantastisk kundesupport.

Er du vores nye kollega? Så send os en motiveret ansøgning og dit CV hurtigst muligt til job@boligsiden.dk. Vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, så ring til administrerende direktør Dorte Mærsk Maron på telefon: 42680001.

Om Boligsiden.dk

Vi er Danmarks mest besøgte boligportal, og har til formål at gøre det nemmere for boligkøbere at finde bolig, samt at sikre gennemsigtighed på det danske boligmarked.

Boligsiden.dk har eksisteret siden 1999 og er i dag et aktieselskab ejet af de danske ejendomsmæglere/ -kæder og Dansk Ejendomsmæglerforening.

Vi er et dynamisk team, der består af syv fastansatte, fire studentermedhjælpere og flere konsulenter. Vi holder til i hyggelige lokaler i det indre København.


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Boligsiden A/S

Geografi

København

Ansøgningsfrist

28 februar 2018

Søg jobbet

Dorte Mærsk Maron, tlf. 4268 0001 Søg på job@boligsiden.dk