Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Børns Vilkår søger student til Projekt & Analyse

Børns Vilkår

Børns Vilkår søger to dygtige studentermedhjælpere til Projekt- & Analyseafdelingen, hvor vi arbejder med analyser, evalueringer samt udvikling og gennemførelse af projekter og partnerskaber inden for det børnefaglige område. 

Dine vigtigste opgaver bliver at deltage i arbejdet med at sikre, at Børns Vilkårs arbejde baserer sig på viden og indsigt i brugernes perspektiv. Nogle gange vil brugerne være børn og unge andre gange vil brugerne være forældre, frivillige eller fagpersoner. Du kommer også til at være med til at formidle og anvende den indhentede viden i praksis, fx i analysenotater, rapporter og i udviklingen af nye projekter og indsatser. Ligeledes vil du indgå i diverse opgaver i forhold til vores projekter og partnerskaber.

Hvad kommer du til at lave?

  • Indsamling og behandling af viden herunder planlægning og gennemførelse af surveys, datarensning, analyser af data fra BørneTelefonen, interviews, workshops mv.

  • Formidling af analyseresultater i tabeller, diagrammer, rapporter, notater og præsentationer blandt andet til brug ift. policy, presse og fundraising.

  • Desk research og generel informationssøgning

  • Mødeplanlægning, udarbejdelse af dagsordener og referater 

  • Ad hoc opgaver inden for analyse og udviklingsarbejde 

  • Understøtte projekt- og programlederne i deres arbejde

Hvad forventer vi af dig?

  • Skarp analytisk og metodisk sans inden for både kvantitativ og kvalitativ metode

  • Erfaring med at arbejde i Excel og resten af office-pakken samt gerne kendskab til SPSS, Stata eller lignende

  • Selvstændighed og høj grad af systematik og grundighed 

  • Engagement, initiativ og lyst til arbejde med børneområdet 

  • Er god til at samarbejde på tværs af fagområder og afdelinger

  • Gode formidlingsevner, såvel mundtligt som skriftligt 

  • Har det fint med forandringer og her-og-nu-ændringer i hverdagen 

  • Er studerende på en videregående uddannelse med nogle år til specialet, fx sociologi, socialvidenskab, forvaltning, statskundskab eller andet med ca. 2 år tilbage af uddannelsen


Børns Vilkår tilbyder:

  • Tæt samarbejde med afdelingens ansatte i en uhøjtidelig atmosfære og med gode muligheder for indflydelse på og ansvar for egne arbejdsopgaver

  • Et spændende og udviklende fagligt miljø, hvor kompetenceudvikling og læring har høj prioritet

  • Et studiejob, hvor du kan bruge dine faglige og personlige kompetencer til at sikre udvikling og trivsel for børn i Danmark

  • Mulighed for at fordybelse i det børnefaglige område

Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen og tilpasses dine studier.

Aflønning vil ske efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: Onsdag den 14. marts 2018.

Samtaler vil finde sted den 20. eller 21. marts 2018.

Den ene student vil blive ansat så hurtigt som muligt og den anden student pr. 1. juni 2018.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås Projekt- & Analysechef Signe Korsgaard, tlf. 51245381.

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Børns Vilkår

Geografi

Valby

Ansøgningsfrist

14 marts 2018

Søg jobbet

Søg jobbet online