Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Studentermedhjælper til Customer Insight afdelingen i TDC Group

TDC Group

Interesseret i Customer Experience Management og kundeanalyse?

I TDC Group vil vi være bedst for kunden: Vi har sat en ambition om at have markedets bedste kundeoplevelse. Som del af TDC Groups Customer Insight afdeling vil du være en central del af at indfri denne ambition.

I TDCs Customer Insight afdeling har vi mange spændende opgaver foran os, og derfor søger vi en ambitiøs studentermedhjælper, der kan bistå os med at løse dem. Du bliver en del af Customer Insight teamet, som varetager kundeanalyser for hele TDC Group. Teamet består af 7 kompetente medarbejdere, der udover kundeanalyse også har ansvaret for afrapportering og controlling på kundeoplevelsen i TDC Group.

Kundeanalyse, rapportering og dybdeanalyser

I stillingen får du mulighed for en stejl læringskurve på praktisk gennemførsel af kunde-surveys og analysearbejde samtidig med, at du udvikler dine kvalifikationer i vores bredt funderede afdeling med mange udfordrende arbejdsopgaver. Her bliver dine væsentligste opgaver at forestå:

  • Udarbejdelse af kundeanalyser og gennemførsel af disse end-to-end
  • Videreudvikling af metodeapparat på kundeanalyser (kvalitativt og kvantitativt)
  • Gennemførsel af ad-hoc analyseopgaver og præsentation
  • Forberedelse af månedsrapportering og halvsårsrapportering
  • Deltagelse i LEAN optimering af vores forretningsgange

Du kan se frem til en udfordrende stilling i et travlt og uformelt miljø, hvor du direkte er med til at præge udviklingen i TDC Group og er i dialog med mange interessenter.

Stud.oecon, stud.polit, stud.merc. eller lignende

Du er stud.oecon., stud.polit., stud.merc. eller lignende og har enten afsluttet eller er ved at afslutte bachelordelen. Du har et solidt teoretisk fundament og metodekendskab, og du har allerede opnået gode resultater i fag relateret til kundeanalyse eller har erfaring med tilsvarende arbejdsopgaver fra et lignende studiejob. Du har eventuelt stiftet bekendtskab med kundeanalyse via værktøjet Surveyxact og har måske kendskab til SAS Enterprise Guide eller SAS base. Ligeledes er du erfaren bruger af Excel som analyseværktøj og Powerpoint som formidlingsværktøj.

Med din analytiske indgangsvinkel og evne til at indtænke interessenter, er du god til at udarbejde en fyldestgørende dekomponering af analyseforespørgsler til surveys, samt opsætte den rigtige proces for gennemførsel. Du har respekt for deadlines, arbejder struktureret og er yderst kvalitetsbevidst, ligesom du i opgaveløsningen udviser både initiativ og selvstændighed. Desuden er du teamorienteret og har godt humør, samtidig med at du er indstillet på at yde en ekstra indsats, når opgaverne kræver det. Du kommunikerer klart på dansk og engelsk.

Ansøgning og kontakt

Ansøgningsfristen er den 15. marts 2018. Du hører fra os inden for 3 uger efter fristens udløb. Har du spørgsmål, så ring til afdelingschef Thomas Laursen på tlf. 23 61 43 79.

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

TDC Group

Geografi

København C

Ansøgningsfrist

15 marts 2018

Søg jobbet

Søg jobbet online