Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

STUDENTERMEDHJÆLPER TIL FORMUEFORVALTNING

BIL DANMARK

Drømmer du om at gøre karriere inden for formueforvaltning og har du lyst til at blive en del af et dygtigt og engageret team hvor læringskurven er stejl?

I afdelingen for formueforvaltning har vi ansvaret for de globale balancerede porteføljer, diskretionære individuelle mandater samt forvaltning af danske aktier, herunder Investeringsforeningen BIL Danmark. 

Om dig
Vi forestiller os, at du er bachelorstuderende på en relevant uddannelse med fokus på økonomi, finansiering og/eller matematik fx stud.polit., HA Almen, HA(mat.) eller lignende. Vi forventer, at du har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsegenskaber.
Herudover besidder du en naturlig interesse for investeringer og en lyst til at lære nyt.

Du har indgående kendskab til MS Office pakken (særligt Excel og PowerPoint), samt kendskab til VBA eller lignende, da en stor del af arbejdet involverer databearbejdelse samt ekstern præsentationsmateriale. Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt, har en nysgerrig, kvantitativ og analytisk tilgang samt trives med forskelligartede arbejdsopgaver.
 

Om jobbet
Vi tilbyder spændende og udfordrende arbejdsopgaver, hvor du vil få tildelt et stort ansvar i samspil med øvrige kollegaer i afdelingen. Vi stræber højt og forventer det samme af vores nye kollega. 

Dine primære opgaver bliver:

  • Databearbejdelse
  • Præsentationsmateriale
  • Automatisering af eksisterende arbejdsopgaver
  • Diverse ad hoc opgaver

Arbejdstiden er sat til ca. 15-20 timer/uge, og vi tager særlige hensyn i travle eksamensperioder. Arbejdsopgaverne er af varierende karakter, hvor der typisk er en større arbejdsbyrde i starten af måneden. 

Du vil indgå i et forvaltningsteam bestående af 3 målrettede og dedikerede kollegaer på kontoret i København.


Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte:

Portfolio Manager, Almedin Cesko, på telefon 33 46 11 64.

Om BIL Danmark
BIL Danmark er en dansk filial af den luxembourgske bank, Banque Internationale à Luxembourg, der har rødder tilbage til 1856.

BIL Danmark er en Private Banking bank i vækst, der primært har Private Banking og kapitalforvaltning som forretningsområder. Banken varetager dog også opgaver indenfor udbud af strukturerede produkter samt er porteføljeforvalter for Investeringsforeningen BIL Danmark.

Bankens målgruppe er private kunder med formue på +10 mio. kr.

I BIL Danmark består medarbejderstaben af 47 engagerede og dedikerede medarbejdere, hvoraf 36 er placeret på kontoret i København og 11 i bankens afdeling i Aarhus.

Læs mere om BIL på www.bil.com og www.bil.com/dk

Om rekrutteringsprocessen
Matcher din profil kvalifikationerne?

Send din ansøgning, karakterudskrift samt CV og evt. referencer til:

HR Manager, Sandra Findalen, sandra.findalen@bil.com

Ansøgningsfrist er d. 3. april 2018. Ansøgningerne behandles løbende så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

BIL DANMARK

Geografi

København K

Ansøgningsfrist

03 april 2018

Søg jobbet

sandra.findalen@bil.com