Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

DI søger dygtig student til økonomisk og arbejdsmarkedspolitisk analyse

Dansk Industri

Vil du være med til at udarbejde økonomiske analyser, som sætter Dansk Industris politik på den politiske dagsorden og har du lyst til at indgå i et inspirerende team af dygtige og engagerede økonomer og studenter? Så er et studenterjob i DIs arbejdsmarkedspolitiske afdeling måske noget for dig.

Om os

En sund arbejdsmarkedspolitik er en forudsætning for et vindende erhvervsliv og dermed et samfund i vækst og balance. I DIs arbejdsmarkedspolitiske enhed beskæftiger vi os derfor med makroanalyser, økonomisk politik og konjunkturudvikling, som har til formålet, at pege på hvordan flere kan komme i arbejde til gavn for virksomheder og samfund. Med andre ord, vi laver de økonomiske analyser, der er grundlaget for DI's anbefalinger til arbejdsmarkedspolitikken.

Om jobbet

Du vil indgå i et tæt samarbejde med DI-økonomer og studenter. Du vil have en række opgaver, som spænder bredt fra fremskaffelse af data til databehandling og analyse, herunder registerbaserede analyser med udgangspunkt i SAS. Du kommer til at indgå i de daglige faglige diskussioner med afdelingens økonomer og opnår en solid viden om det danske arbejdsmarked.

Vi tilbyder en god oplæring, så du bliver i stand til at omsætte studiets teori til analytisk økonomi i praksis, og lærer at arbejde med registerdata. Arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt under hensyntagen til din undervisning, eksamensperioder mv. og er i gennemsnit 15 timer ugentligt.

Om dig

Vi forventer, at du studerer økonomi f.eks. polit., oecon. eller lignende, er fagligt dygtig og har gode analytiske evner. Du skal have interesse for samfundsøkonomiske analyser og du må gerne have et kendskab til SAS, R, STATA eller lignende fra studiet og være interesseret i at lære meget mere. Du skal have lyst til at lære mere om praktiske økonomiske analyser og til at arbejde i en politisk organisation som DI.

Interesseret?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konsulent Mads Brøndum Djernæs på telefon 3377 3526 eller 2829 5017.

Du sender din ansøgning, CV og eksamenspapirer via ansøgningslinket senest 19. marts. Vi indkalder løbende til samtaler.

Bemærk at vi ikke modtager ansøgninger pr. mail.

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Dansk Industri

Geografi

København V

Ansøgningsfrist

19 marts 2018

Søg jobbet

Søg jobbet online