Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Dygtig student til konsulentvirksomhed

Reflexio

Reflexio er en konsulentvirksomhed, der arbejder med at skabe effektive og solide løsninger indenfor den offentlige sektor. Vi arbejder med både større og mindre forandringsindsatser i den kommunale sektor og samarbejder med NGO’er og interesseorganisationer. Herunder løser vi opgaver indenfor analyse, økonomistyring, procesdesign og facilitering.

Vi er på jagt efter en dygtig, alsidig studentermedhjælper, der kan hjælpe os med både research- og analysearbejde (både kvalitativt og økonomisk), beskrivelse af projekter og ydelser, udarbejdelse af projektværktøjer og indholdselementer samt deltage i selve gennemførelsen af kundeprojekter. Derudover vil dine arbejdsopgaver også indebære produktion af indhold, styring og opdatering af vores online platforme. Du skal altså være i stand til, og synes det er sjovt, at have mange bolde i luften.

I Reflexio vil du møde en dynamisk hverdag, hvor vi har mange forskellige typer af opgaver med et udpræget fokus på faglighed i opgaveløsningen. Vi stiller store krav til din kunnen og personlighed, men omvendt kan vi også love dig masser af udfordringer, en stejl læringskurve og mulighed for værdifuld og lærerig erhvervserfaring og netværksopbygning. 

DIN PROFIL:

  • Samfundsfaglig studerende – vi forventer, at du er på sidste del af din bacheloruddannelse eller i starten af kandidatuddannelse
  • Dygtig – du ligger blandt toppen af din årgang og har en ambitiøs tilgang til dine opgaver
  • Arbejder struktureret og har solide analytiske evner – både kvantitativt og kvalitativt, og det vil være en fordel, hvis du er god til Excel og PowerPoint
  • Gode kommunikative evner – flair for såvel mundtlig som skriftlig kommunikation med sans for detaljen
  • Nysgerrig – naturligt opsøgende og motiveres klart af løbende nye udfordringer
  • Omgængelig – vil stortrives i et miljø med højt til loftet, en uformel omgangstone og høj grad af selvstændighed

Vi forestiller os, at du kan arbejde 10-15 timer om ugen. Vi er fleksible i forhold til dine studier, eksamener mv. og forventer den anden vej, at der godt kan være perioder, hvor vi vil have brug for dig i yderligere tid og uger, hvor der er mere stille. Vi bor centralt i København i Republikken på Vesterbrogade, hvor vi også har et skrivebord til dig.

Hvis du finder jobbet interessant, ser vi frem til at modtage en ansøgning med CV og karakterer fra dig senest d. 1. juni 2018 på mailadressen mri@reflexio.dk. Vi holder samtaler i løbet af juni, og stillingen ønskes besat pr. 1. august 2018. Du er også velkommen til at ringe og høre nærmere om jobbet hos konsulent Charlotte Petersen, T: +45 2049 5329.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vil du vide mere om Reflexio? Besøg vores hjemmeside www.reflexio.dk eller find os på LinkedIn https://www.linkedin.com/company/reflexio/

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Reflexio

Geografi

København

Ansøgningsfrist

01 juni 2018

Søg jobbet

Send din ansøgning til: mri@reflexio.dk Ved spørgsmål, ring til Charlotte Petersen: 20495329