Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Økonomi- og Indenrigsministeriet søger analytisk stærk økonom til Lovmodel og Registeranalyse

Økonomi og Indenrigsministeriet

Fuldtidsstilling

Motiveres du af at arbejde i et politisk miljø, hvor vigtige samfundsmæssige beslutninger træffes, og har du analytisk og politisk sans – så er du måske vores nye kollega. I Økonomi- og Indenrigsministeriet ønsker vi at skabe de bedste resultater, der positivt bidrager til samfundsudviklingen. Dette sikrer vi gennem en kombination af høj faglighed, samarbejde samt fremsyn og reformer.

Lovmodel og registeranalyse, der er en del af Økonomisk Afdeling, har ansvaret for at udvikle og vedligeholde Lovmodellen, som er et registerbaseret system af mikrosimuleringsmodeller. Lovmodellen anvendes af en række ministerier til beregning af provenu-, fordelings- og adfærdsvirkninger på en bred vifte af lovgivningsområder, fx indkomstskat og overførsler. Lovmodellens datagrundlag er meget detaljeret og danner grundlag for udarbejdelsen af en bred vifte af samfundsøkonomiske analyser.

Kontoret har også ansvaret for publikationen Fordeling og incitamenter, som blandt andet redegør for udviklingen i indkomstforskellene og det økonomiske incitament til at arbejde.

Om stillingen
Du vil fra første dag få dine egne ansvarsområder og blive omfattet af et nærmere fastlagt udviklingsforløb i kontoret. Du vil være med til at udvikle Lovmodellen og komme til at arbejde tæt sammen med andre dygtige økonomer i et inspirerende fagligt miljø. Du vil få gradvist mere komplicerede opgaver og blandt andet kunne deltage i policyudvikling og arbejde med analyser til offentliggørelse.

Om dig
Vi forestiller os, at du enten kan være helt nyuddannet eller lidt mere garvet økonom. Erfaring med registerdata og SAS-programmering er en fordel, men det centrale er, at du har lyst til at arbejde med området.

Vi lægger vægt på, at du

·  er økonom (cand.oecon., cand.polit. eller lignende)

·  har lyst til at arbejde med registerdata og modeller

·  er initiativrig, resultatorienteret og god til at samarbejde

·  trives med at arbejde i et dynamisk og til tider hektisk arbejdsmiljø med korte frister

Løn- og ansættelsesvilkår:

Ansættelse vil ske som fuldmægtig efter AC-overenskomsten. Stillingen er på fuld tid med gennemsnitlig 37 timer per uge.

Ansættelsesområdet er Økonomi- og Indenrigsministeriet med de til enhver tid hørende institutioner. Arbejdsstedet er Økonomi- og Indenrigsministeriets departement, Slotsholmsgade 10, 1216 København K. 

Stillingen ønskes besat per 1. august 2018.

Vil du vide mereYderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontorchef Nicolai Møller på tlf. 72 28 24 81 eller nsm@oim.dk.

Sådan søger duAnsøgning og relevant dokumentation (CV og eksamensdokumentation) sendes elektronisk via stillingsopslaget på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside (www.oim.dk).​

Ansøgningen skal være ministeriet i hænde senest torsdag den 31. maj 2018.

Vi forventer at holde samtaler i uge 24.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Økonomi og Indenrigsministeriet

Geografi

København K

Ansøgningsfrist

31 maj 2018

Søg jobbet

Søg jobbet online