Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Studiejob - stud.polit. eller stud.merc.

Alka Forsikring

BLIV EN DEL AF BRANCHENS BEDSTE TEAM
Du får 11 mere end almindeligt kompetente kolleger i området for Prissætning og Optimering. Vi kombinerer viden fra bank, forsikring og konsulentverdenen, og vi tillader os at være så ubeskedne at mene, at vi er branchens bedste på vores felt. Teamet arbejder med de nyeste og mest avancerede metoder på området. Fælles for os er, at vi elsker udfordringer og lever for at skabe konkrete resultater - herunder særligt at sikre, at Alka er de bedste i markedet til prissætning af forsikringer 

Alka har over 1 mio. kunder. Vi har succes med at tilbyde branchens skarpeste priser, samtidig med at vi har gode resultater. Vi er vokset væsentligt mere end vores konkurrenter over de senere år. Det skyldes blandt andet at vi i Alka satser kraftigt på en analytisk tilgang til vores forretning.

SPÆNDENDE STUDIEJOB
Brænder du for at bruge dine økonomiske evner i praksis, så har vi et spændende studiejob. Vi beskæftiger os med prissætning, lønsomhed, kundeloyalitet og salg - alt sammen fra en analytisk vinkel.  

​Vi søger en økonomistuderende (stud. polit. eller stud. merc.), som har lyst til være med til at forbedre og optimere vores forretning. I første omgang er fokus på konkurrent-analyser, men vi har også mange andre spændende opgaver der venter - bl.a. købs- og afgangsanalyser.

​Du har afsluttet 2. år på dit studium og har nu lyst til at se, hvordan teorierne anvendes i praksis i et forsikringsselskab.

​Du har gode karakterer i de matematiske discipliner og du er dygtig til at bruge regneark og har interesse for at bruge IT i det hele taget.

​Vi forestiller os, at du arbejder hos os 10-20 timer ugentligt fordelt på 2-3 dage. Arbejdstiden er fleksibel og kan tilpasses til dine studier. Vi bor 5 minutter fra Høje Taastrup Station - så på under 20 min kan du være i København, Valby, Trekroner eller Roskilde. 

​Du kommer til at arbejde sammen med nogle af branchens dygtigste analytikere inden for skadesforsikring. Vi har en åben og uformel omgangstone. ​

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du spørgsmål til jobbet, så kontakt teamleder Dan Juul på telefon 2635 2845 eller på mail jdan@alka.dk (ansøgningen kan ikke sendes til denne mailadresse).  

​Send din ansøgning og CV hurtigst muligt via annoncen i dette link https://www.alka.dk/job/ledige-jobs.

​Vi glæder os til at høre fra dig.

Alka er et kundeejet forsikringsselskab med 500 medarbejdere. Vi bor i Høje Taastrup, Kolding og Aarhus, hvorfra vi hjælper mere end 1 million kunder med at komme så smertefrit som muligt gennem skader og tab. Vi er danskernes foretrukne forsikringsselskab. Måske fordi vi siden 1944 har opbygget en kultur, hvor der er lige så kort fra tanke til handling som fra receptionen til direktionsgangen. Hvis du føler dig hjemme blandt mennesker, der sætter pris på både resultater og godt humør, kan du måske blive en af os.  


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Alka Forsikring

Geografi

Høje Taastrup

Ansøgningsfrist

29 maj 2018

Søg jobbet

Søg jobbet online