Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Dygtig student med stor interesse for EU og international økonomi

Finansministeriet

Som en del af Finansministeriets kontor for International Økonomi bliver du tæt knyttet vores team af økonomer, der arbejder for Danmarks interesser på det økonomiske område i EU, globalt og i Norden. Du får indsigt i spændende sagsområder og mulighed for at bidrage til løsningen af internationale økonomiske og finansielle problemstillinger.

Om stillingen
I kontoret (5. kontor) vil du skulle bidrage til arbejdet med at varetage og fremme danske interesser i det internationale økonomiske og finansielle samarbejde og understøtte sammenhængen mellem internationale drøftelser og dansk økonomisk politik. Et væsentligt omdrejningspunkt for os er drøftelserne i Rådet af EU's økonomi- og finansministre (ECOFIN).

Opgaverne vil omfatte bidrag til notater, lettere analyse- og skriveopgaver, samt indsamling, behandling og præsentation af informationer og tal. Samtidig skal du have mod på at påtage dig løbende ad hoc opgaver. Du skal have lyst til at fordybe dig i og arbejde med problemstillinger inden for det internationale økonomiske og finansielle samarbejde, kunne lide at skrive og være god til talbehandling.

Du vil sammen med de to andre studenter i kontoret skulle dække alle ugens dage.

Vi lægger vægt på, at du:

• har stor interesse for EU og international økonomi
• har stærke faglige og analytiske kompetencer
• har lyst til at lære
• har gode samarbejdsevner og er fleksibel
• er grundig og tager ansvar for dine opgaver.

Det er desuden en fordel, hvis du allerede har kendskab til det økonomiske samarbejde i EU, finansielle markeder og internationale makroøkonomiske forhold.

Vi forestiller os, at du er økonomistuderende (polit., oecon.) eller lignende.

Om os
Kontoret varetager Finansministeriets opgaver i forbindelse med internationalt økonomisk samarbejde, herunder det økonomiske samarbejde i EU og den Internationale Valutafond (IMF), nordiske finansministermøder m.m. samt udarbejder analyser af internationale økonomiske forhold.

Du vil blive en del af et spændende og dynamisk miljø med udfordrende opgaver og en alsidig hverdag.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 15 timer om ugen i gennemsnit med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder.

Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Michael Jørholm (mij@fm.dk, tlf. 5077 5664) eller vores nuværende studenterteam (studenter-intoko@fm.dk; tlf. 2543 9899).

Ansøgning
Din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag sendes via statens e-rekrutteringssystem www.fm.dk/job

Indsend senest 12. august 2018.

Finansministeriets departement opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi forventer at holde samtaler i uge 34.


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Finansministeriet

Geografi

København

Ansøgningsfrist

12 august 2018

Søg jobbet

www.fm.dk