Studentermedhjælper til Projekter & Implementering i København

Nykredit

Interesserer du dig for projektledelse, forretningsudvikling og implementering af store og små projekter, og ønsker du et studiejob med mulighed for udvikling og ansvar?

 
Stort ansvar med varierende arbejdsopgaver
Du får en hverdag med en bred vifte af opgaver, hvor det overordnet gælder, at du får lov til at arbejde meget selvstændigt. Du bliver en aktiv del af Projekter & Implementering og spiller en vigtig rolle i den daglige drift af afdelingen. Jobbet er en god indgangsvinkel, hvis du efter studiet ønsker at arbejde videre med projektledelse, forretningsudvikling eller den finansielle sektor generelt. Mængden og typen af de enkelte opgaver er meget varierende, og generelt vil arbejdsopgaverne i høj grad afhænge af den enkelte students kompetencer, ambitioner og ihærdighed. Dine opgaver indebærer primært at:

  • følge op på tidsforbrug, status og lignende på projekter i Retails projektportefølje samt udarbejde et samlet porteføljeoverblik hver måned
  • supportere projektledere fx ved at indgå i koordinering af projektstyring og udarbejde projektevalueringer samt bidrage til projektdokumentation
  • indgå i forberedelserne af implementeringer for projekter samt arbejde med implementeringer af kulturforandringer for afdelingen
  • varetage ad hoc-opgaver i afdelingen såsom udarbejdelse af præsentationer.

Ambitiøs, effektiv og udadvendt
Du er på dit 2. eller 3. år af bacheloren, og du har oprigtig interesse for projektledelse, porteføljestyring og forretningsudvikling. Desuden har du en analytisk tilgang og kan hurtigt sætte dig ind i komplekst materiale. Meget af vores arbejde foregår i Excel og PowerPoint, og det forventes derfor, at du er fuldt fortrolig med disse og har erfaring med databearbejdning. Derudover er det vigtigt, at du har gode kommunikative evner og er dygtig til at formulere dig skriftligt.

Du har et godt overblik og stærke samarbejdsevner
Som person er du initiativrig og trives med at have mange bolde i luften. Du er udadvendt og motiveres af samarbejde med mange forskellige mennesker. Vi lægger vægt på, at du er ambitiøs, kvalitetsbevidst og har en naturlig nysgerrighed for at lære nyt. Derudover er det vigtigt, at du er selvstændig og tager ansvar for de opgaver, du bliver stillet.

Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af et engageret og motiveret team på 6 medarbejdere samt 2 studerende. Projekter & Implementering arbejder på tværs af hele Retail-området i Nykredit, hvor afdelingen er Retails kompetencecenter for porteføljestyring, projektledelse og implementering. Afdelingen arbejder med forskelligartede projekter fra idéfasen til implementeringen samt med metoder og værktøjer, der anvendes gennem projektforløbet.

Den ugentlige arbejdstid vil være på 15 timer, og vi er selvfølgelig indstillede på fleksibilitet i eksamensperioder, ligesom vi forventer, at du er fleksibel i forhold til deadlines og lignende hos os.

Er du interesseret? 
Søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, kontakt afdelingsdirektør Peter Froskov, 22 22 20 77. 

Der afholdes samtaler løbende.

 

Ansøgningsfrist: 14. august 2018


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Nykredit

Geografi

København

Ansøgningsfrist

14 august 2018

Søg jobbet

Søg jobbet online