Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

DI søger en engageret student til økonomisk og energipolitisk analyse

Dansk Industri

Vil du være med til at udarbejde økonomiske analyser og bistå med at sætte DI’s politik inden for energi- og klimaområdet på dagsordenen? Har du lyst til at indgå i et inspirerende team af dygtige og engagerede konsulenter og studenter? Så er et studenterjob i DI’s energi- og klimapolitiske enhed måske noget for dig.

I enheden for Energi- og Klimapolitik udarbejder vi de analyser, der er grundlaget for DI’s anbefalinger til energi- og klimapolitik. Arbejdet som studentermedhjælp består primært af dataarbejde i fx Excel, men omfatter andre opgaver som for eksempel opdatering af hjemmesider, research af lovgivning, økonomiske nøgletal og rammevilkår uden for Danmark. Fælles for det hele er, at vi lægger stor vægt på, at vores arbejde er underbygget af stærk faglighed og robuste argumenter.

Vi forventer
Du studerer økonomi eller et andet relevant samfundsvidenskabeligt studie og har gode kvantitative og analytiske evner. Du er et par år henne i dit studie, men har også stadig noget tid tilbage. Du læser for eksempel til cand.polit., cand.scient.oecon., cand.oecon.agro. eller cand.scient.pol.

Du må gerne have interesse for energi- og klimapolitik – og et blik for dansk erhvervslivs virkelighed.

Du skal være superbruger i Excel, også gerne SAS eller andre statistikprogrammer, og generelt være skarp på it-systemer og informationssøgninger på nettet. Du skal desuden være i stand til at sætte ord på data og grafer, så det gøres forståeligt til brug for eksempelvis DI’s samarbejde med eksterne parter og i pressen.

Du udviser selvstændig initiativ i forhold til dine arbejdsopgaver, er fleksibel og hurtigarbejdende og du påtager dig ansvar for kvaliteten i de opgaver, du løser.

Det er en fordel, hvis du har erfaringer fra lignende studiejobs eller praktikophold, men det er ikke et krav.

Vi tilbyder
Du vil indgå i et tæt samarbejde med konsulenter og flere studenter. Vi kan tilbyde dig en praktisk vinkel på teorierne fra studiet, og vi gør meget ud af at have et miljø med god vejledning og oplæring. Stillingen er normeret til 15 timer pr. uge, men arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt under hensyntagen til din undervisning, eksamensperioder m.v. Forventet tiltrædelse er 1. september 2018 eller efter aftale.

Vi sidder i et åbent kontormiljø i Industriens Hus på Rådhuspladsen, og har en uformel omgangstone, hvor høj faglighed, gensidig sparring og samarbejde er i højsædet.

Er du interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte konsulent Marie Holst (tlf.: 3377 3543 / 6012 4139) eller chefkonsulent Sune Thorvildsen (tlf. 3377 3534/6167 1616). Du kan læse mere om DI på di.dk og energi.di.dk.

Send din ansøgning, CV og kopi af relevante eksamenspapirer online via ansøgningslinket, senest onsdag den 15. august 2018.


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Dansk Industri

Geografi

Industriens Hus (København)

Ansøgningsfrist

15 august 2018

Søg jobbet

Søg jobbet online