Analytisk stærk økonom (gerne ph.d.) til Økonomi og Pengepolitik

Danmarks Nationalbank

Fuldtidsstilling

Vil du analysere de monetære og makrofinansielle forhold sammen med nogle af landets dygtigste økonomer?

JOBBET
Skab værdi for det danske samfund
Din overordnede opgave er at lave analyser af monetære og makrofinansielle forhold i Danmark og udlandet. Analyserne ligger til grund for Nationalbankens vurdering af dansk økonomi. På den baggrund vil dit arbejde medvirke til at understøtte Nationalbankens anbefalinger til den økonomiske politik, som bl.a. formidles i bankens publikationer og præsenteres på det halvårlige pressemøde. Formålet er at bidrage til at sikre Danmark en robust økonomi.

Jobbet er i sektionen Makroøkonomisk Analyse, der er en del af afdelingen Økonomi og Pengepolitik.

VI TILBYDER
De opgaver, vi er sat i verden for at løse, er komplekse og udfordrende. Vi har derfor et af landets stærkeste økonomfaglige miljøer. Sammen laver vi dybdegående analyser inden for makroøkonomi, monetær og finansiel økonomi. Som eksempler kan nævnes effekterne af ukonventionel pengepolitik og betydningen af de meget lempelige finansielle vilkår for makroøkonomien. Vi udarbejder desuden en halvårlig rapport om de seneste monetære og finansielle tendenser. Du får hurtigt stort ansvar for egne analyser og præsentationer. Arbejdet skifter mellem opgaver med korte deadlines og større analyser, der løber over længere tid.

Som medarbejder kommer du til at anvende dine økonomfaglige kompetencer og bygge videre på din viden. Du vil også udvikle dine evner inden for samarbejde og kommunikation. Vi er fokuserede på din udvikling, fx gennem daglig dialog og individuel vejledning. Det kommer os alle til gode. Derudover har vi et godt og involverende socialt miljø i afdelingen præget af en uformel omgangstone. Vi mødes jævnligt til sociale arrangementer både i og udenfor arbejdstiden.

DIN PROFIL
Medbring dit initiativ, dine ambitioner og din stærke økonomiske baggrund
Din viden gør forskellen. Derfor stiller vi høje faglige krav til dig. Du har en stærk faglig baggrund med en kandidat- eller ph.d.-grad inden for økonomi, makroøkonomi eller finansiering. Du har en solid viden om kvantitative metoder, fx indenfor VAR-modeller eller analyser på registerdata. Du kommunikerer klart og præcist i skrift og tale på både dansk og engelsk. Både nyuddannede og erfarne kandidater opfordres til at søge. Hvis du er nyuddannet, vil du blive tilknyttet Nationalbankens Central Banking Economist Programme

Du lykkes i stillingen, fordi du er fagligt ambitiøs og bidrager med gode ideer. Din viden er værdifuld for dine kolleger og eksterne interessenter. Derfor skal du aktivt opsøge samarbejde med dine kollegaer, så vi kan få alle vigtige vinkler med. Vi arbejder i tæt dialog med kolleger i andre centralbanker og internationale organisationer, og der er gode muligheder for international udstationering.

VIL DU VIDE MERE?
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Morten Spange, Senior Adviser, Economic Analysis, på tlf. 3363 6589 eller mail msp@nationalbanken.dk eller Martin Nygaard Jørgensen, Chef for Makroøkonomisk Analyse på tlf. 3363 6573 eller mail mnj@nationalbanken.dk.

Oplysninger om ansættelsesforhold kan fås hos HR-partner Dorte Kvisgaard på tlf. 3363 6511 eller mail 
dkv@nationalbanken.dk.

ANSØGNING
Send ansøgning og CV sammen med relevante eksamenspapirer senest den 2. september 2018.

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Danmarks Nationalbank

Geografi

København

Ansøgningsfrist

02 september 2018

Søg jobbet

Søg jobbet online