Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Teknisk Landsforbund søger samfundsvidenskabelig studerende med talknusergen og politisk flair

Teknisk Landsforbund

Vi søger en ny studerende, der kan være med til at styrke vores analysekapacitet. Du skal være med til at forbedre de statistikker, vi allerede har til rådighed og udvikle nye værktøjer, der kan understøtte vores politiske interessevaretagelse. Er du optaget af arbejdsmarkedsforhold og hvordan man skaber statistiske analyser, så er det dig, vi gerne vil høre fra.

Om jobbet

Du får fem dygtige kolleger i Ledelses- og Kommunikationsafdelingen, og du kommer til at være en del af flere af de opgaver, der løses i afdelingen, fx analyse, statistik, kommunikation, organisationsudvikling og pressehåndtering. Vi lægger vægt på, at du har en høj faglighed, en fordomsfri tilgang og kan lide at have travlt.

En stor del af dine arbejdsopgaver vil være i samarbejde med andre, hvor dit ansvar især vil være inden for udarbejdelse og analyse af medlemsstatistikker, lønstatistik, tilfredshedsmålinger og andre opgørelser.

Du får arbejdsplads på vores hovedkontor midt i København, men en del af dit arbejde vil rette sig mod vores interessevaretagelse lokalt, hvor vi har ni lokalafdelinger fordelt i hele Danmark.

Du skal kunne arbejde gennemsnitligt 15 timer om ugen og dine løn- og ansættelsesvilkår er aftalt i en intern overenskomst. Du bliver omfattet af vores kantineordning.

Læs mere om Teknisk Landsforbund på www.tl.dk.

Om dig

  • Du er samfundsvidenskabelig studerende og har læst i minimum to år

  • Du har flair for at arbejde med data og analyse

  • Du har interesse og lyst til at arbejde i en politisk organisation

  • Du arbejder kompetent i forskellige statistikprogrammer bl.a. SPSS og Excel

  • Du arbejder selvstændigt og er god til at strukturere din tid og dine arbejdsopgaver

  • Du er serviceminded, fleksibel og har humor

    Vil du vide mere?

    Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte ledelseskonsulent og økonom Fie Vestergaard enten på mobil 26 24 18 04 eller på fve@tl.dk.

    Send din ansøgning med cv og karakterudskrift til fve@tl.dk. Sidste frist er mandag den 20. august 2018, men vi afholder samtaler løbende. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Teknisk Landsforbund er en fagforening og a-kasse for ca. 30.000 kreative specialister, der arbejder inden for teknik, design og byggeri.

Teknisk Landsforbund, Forbundskontoret – Nørre Voldgade 12, 1358 København K – www.tl.dk


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Teknisk Landsforbund

Geografi

København K

Ansøgningsfrist

20 august 2018

Søg jobbet

fve@tl.dk Fie Vestergaard, 2624 1804