ValMed søger administrations- og projektmedarbejder (studenterstilling)

ValMed A/S

Jobstart: september/oktober 2018 eller hurtigst muligt.

Jobbeskrivelse: ValMed er en mindre virksomhed, som leverer sundhedsprodukter til den beviste forbruger inden for diagnostik & test, førstehjælp & smertelindring samt personlig pleje & komfort.

Vi søger en administrations- og projektmedarbejder, som er klar på at arbejde med forskellige opgaver indenfor administration, projektstyring, fakturering og regnskab. Stillingen kræver ikke specifikke IT-kundskaber, men en god forretningsforståelse og vis regnskabsforståelse.

Ansvarsområder og hovedopgaver:

  • Projektstyring i forbindelse med lancering af produkter
  • Udarbejde og distribuere produktark og andet informations- og salgsmateriale
  • Håndtere ordrer samt udstede fakturaer i regnskabssystemet E-conomic og sende mindre ordrer eller webshopordrer til kunder
  • Kontering af fakturaer, udligning af debitorer og kreditorer
  • Ad hoc analyseopgaver af nye produkters markedspotentiale
  • Vedligeholdelse og udvikling af vores hjemmeside, webshop samt sociale medieplatforme
  • Design af produktemballage og indlægssedler i samarbejde med ekstern konsulent.

Din profil:
Vi forestiller os, at du er på første semester af en kandidatuddannelse eller ved at afslutte en bacheloruddannelse inden for erhvervsøkonomi.

Vi forventer at du:

  • Er god til at kommunikere og formidle et klart budskab til kunden – både hvis dette er slutforbrugeren eller en virksomhed/organisation
  • Er analytisk og systematisk i dit arbejde
  • Har kendskab til kontering og fakturering
  • Er selvkørende, ansvarsbevidst og resultatorienteret
  • Er en team-player med godt humør og gåpåmod
  • Har gode dansk- og engelskkundskaber
  • Er erfaren bruger af Office-pakken (vi bruger hovedsagelig Outlook, Word, Publisher og Excel)
  • Det vil desuden være en fordel, hvis du har kendskab til GoogleAdwords og GoogleAnalytics, men dette er ikke et krav

Ansættelsesvilkår og tiltrædelse:

Arbejdstiden kommer til at udgøre ca. 15 timer ugentligt, i alt to dage ugentligt. Vi tager selvfølgelig hensyn til eksamensperioder og lignende. Der vil være mulighed for ekstra arbejde i ferier efter ønske. Løn efter kvalifikationer. Arbejdspladsen vil være på vores kontor i Bredgade 30, 1260 København K.

Ansøgning og kontakt:

Send din ansøgning, dit CV og evt. andre relevante dokumenter til Jesper Schierbeck-Hansen på jsh@valmed.dk. Vi hører gerne fra dig hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at tage kontakt til Jesper via ovenstående mail. 

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

ValMed A/S

Geografi

København K

Ansøgningsfrist

24 september 2018

Søg jobbet

jsh@valmed.dk