Stagiaire til praktikforløb i Finans Danmarks afdeling i Bruxelles

Finans Danmark

Finans Danmarks afdeling i Bruxelles er en vigtig ”lyttepost” i forhold til nye tendenser og udvikling på finansområdet, der på sigt kan få betydning for vores medlemmer - danske penge- og realkreditinstitutter samt investeringsfonde og deres kunder. Det er her, at du som stagiaire vil spille en afgørende rolle.

Som stagiaire er du helt i front i varetagelsen af finansielle interesser i relation til EU. Det er en unik mulighed for at få erfaring og indsigt i arbejdet med politisk interessevaretagelse for den finansielle sektor. Du bliver en del af et lille team bestående af dig og tre medarbejdere i Finans Danmarks afdeling i Bruxelles. Sammen har I til opgave at få konverteret ekspertisen og det faglige materiale fra København til slagkraftig interessevaretagelse i EU.

Hvad forventer vi af vores kommende stagiaire?

Du interesserer dig for det finansielle område og har et godt politisk og organisatorisk kompas, der gør, at du kan navigere i både politisk og ukendt farvand. Du besidder en vis portion udadvendthed, sociale kompetencer og stærke samarbejdsevner, som er kvaliteter, der er afgørende for at både trives og lykkes i stillingen. Derudover er du velformuleret i skrift og tale - også på engelsk. Du evner at have mange bolde i luften, og din struktur sikrer dig i mål til tiden. Derudover kan du hurtigt sætte dig ind i nye områder og har altid antennerne ude.

Hvilke opgaver skal du løse?

Du bliver en del af afdelingens drift og får ansvaret for din egen opgaveportefølje, som blandt andet omfatter:

  • Deltagelse i og afrapportering fra forskellige arrangementer og møder i Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen, udvalgsmøder, diskussionsfora og forskellige andre arrangementer
  • Overvågning af nyhedsstrømmen i Bruxelles for emner af interesse for den finansielle sektor fx i relation til finansiel stabilitet, kapitalkrav, digitalisering, betalinger, hvidvask, finansiel uddannelse, cybersikkerhed, regulering af fx finansieringsmuligheder og meget mere
  • Udarbejdelse af briefinger og baggrundspapirer samt støtte til tilrettelæggelse af arrangementer mv.
  • Kontakt til diverse andre organisationer og interessenter i Bruxelles
  • Koordinere og hjælpe med udarbejdelsen af nyhedsbreve

For at komme i betragtning til stillingen som stagiaire er det afgørende, at:

  • Du er i gang med en relevant uddannelse på kandidatniveau
  • Du er studieaktiv
  • Har dansk bopæl

Praktikforløbet

Praktikken er af ca. 5-6 måneders varighed med start februar 2019 og ca. frem til og med juli måned. Finans Danmark tilbyder betalt bolig, frokost mv.

Ansøg senest den 1. november 2018.

Hvis du har spørgsmål vedr. praktikopholdet samt indblik i arbejdsopgaver, er du velkommen til at kontakte vores nuværende stagiaire Aske Vastrup på alv@fida.dk på 3016 1125 eller Head of EU-Affairs Thomas Nørby Dahl på tnd@fida.dk eller på 3016 1082. Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Læs mere om os på www.finansdanmark.dk

Finans Danmark er den samlende interesseorganisation for banker, realkreditinstitutter, investeringsfonde og kapitalforvaltere i Danmark. Vi arbejder for – og er del af – et samfund rigere på muligheder. Læs mere her www.finansdanmark.dk/strategi.

Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives, udvikles og udfordres. Vi kan derfor uden at blinke love engagerede og gode kolleger i et godt fagligt og socialt miljø, hvor alle løfter spændende og udfordrende opgaver, der spiller en afgørende rolle for den finansielle sektor.

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Finans Danmark

Geografi

Bruxelles

Ansøgningsfrist

01 november 2018

Søg jobbet

Head of EU-Affairs Thomas Nørby Dahl på tnd@fida.dk eller på 3016 1082