Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Erhvervsstyrelsens Internationale Område søger en studentermedhjælper

Erhvervsministeriet

Har du lyst til at hjælpe os i vores arbejde for at fremme danske virksomheders konkurrenceevne for herigennem at skabe vækst og beskæftigelse? Formulerer du dig godt skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk? Har du kendskab til EU-retten? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Erhvervsstyrelsen indre markedsteam. 

I Erhvervsstyrelsens internationale område arbejder vi med internationale og nationale forhandlinger i forhold til eksempelvis det indre marked, handelspolitik, eksportkontrol, anti-dumping politik og den digitale dagsorden. 

Studentermedhjælper til arbejdet med EU’s indre marked 
I vores arbejde med EU's indre marked er målet at gøre det nemmere for virksomheder at handle på tværs af grænserne i EU. Det gør vi hovedsageligt ved at deltage i regeludviklingen i Bruxelles med fokus på varer og tjenesteydelsers fri bevægelighed og til dels ved at vejlede myndigheder, virksomheder og interessenter i reglerne efterfølgende. 

Som studentermedhjælper hos os vil du som udgangspunkt skulle bistå teamet med at hjælpe både danske og udenlandske virksomheder og borgere med at navigere i reglerne for EU's indre marked blandt andet gennem myndighedsnetværket SOLVIT. Derudover vil du løbende få andre opgaver, som kunne være at bistå med udarbejdelse af mindre statistiske rapporter, evalueringer og analyser, research, webredaktion, praktisk hjælp, lettere sagsbehandling mv. 

Om dig 
Vi lægger vægt på, at du: 
• er godt i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse, fx jura, ha.jur., statskundskab/forvaltning eller lignende 
• har et godt kendskab til Microsoft Office 
• besidder gode engelskkundskaber 
• arbejder struktureret, systematisk og selvstændigt 
• er initiativrig, ansvarsbevidst og servicemindet 

Det er en fordel, hvis du har gennemført fag med fokus på EU-ret. 

Om os 
Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har omkring 550 medarbejdere, som arbejder på tre forskellige lokationer i landet. Denne stilling er placeret i København på vores lokation på Langelinie Allé. 

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder. 

Vi kan tilbyde et varieret og udfordrende job med høj faglighed og mulighed for at arbejde selvstændigt i et stærkt fagligt miljø med gode kolleger. Vi bor i Dahlerups Pakhus ved Langelinie med udsigt over havnen. Vi har en uformel omgangstone, rig mulighed for at deltage i mange sociale aktiviteter og møde kolleger på kryds og tværs. 

Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk. 

Om ansættelse 
Ansættelse sker efter overenskomst mellem HK-STAT og Finansministeriet. Stillingerne er på 15 timer om ugen. Tiltrædelse ønskes snarest muligt. 

Ansøgning 
Lyder det som noget for dig? Så klik på 'Søg stilling'-knappen nederst i annoncen eller søg via vores hjemmeside på https://erhvervsstyrelsen.dk/jobs. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest mandag den 12. november kl. 12. 

Samtaler forventes afholdt i uge 46. 

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge. 


Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Erhvervsministeriet

Geografi

København

Ansøgningsfrist

12 november 2018

Søg jobbet

Søg jobbet online