Bemærk at ansøgningsfristen på dette job er overskredet

Studentermedhjælper til opgørelse og analyse af likviditetsrisici i København

Nykredit

Vil du være med til at give ledelsen i Nykredit overblik over koncernens risici på likviditetsrisikoområdet, og har du lyst til at arbejde med data, analyse og rapportering? Så er jobbet som studentermedhjælper i Risikoopgørelse & Rapportering måske noget for dig.

   
Unik mulighed for at få indblik i Nykredits styring af likviditetsrisiko
Som studentermedhjælper i Risikoopgørelse & Rapportering vil du få et stærkt indblik i den likviditetsrisiko, som koncernens ind- og udlånsvirksomhed samt investeringsaktiviteter og derivathandel generer. Du skal være med til at skabe overblik over risiciene såvel som arbejde i dybden med analyser inden for specifikke områder.
   

I det daglige arbejder vi tæt sammen med Nykredits Treasury som er afhængige af præcis, konsistent og fyldestgørende rapportering af likviditetsrisikoen. Dine arbejdsopgaver vil spænde vidt fra udarbejdelse af frekvent rapportering til ad hoc analyser samt understøttelse af projektopgaver.
   

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte: 

  • at foretage dataudtræk og analyser
  • at håndtere og optimere vores kontrol og rapportering af likviditetsrisici
  • at bistå analytikerne i afdelingen med analyser, rapportering og projekter
  • dialog med Treasury om udviklingen i markedsrisikoen.

I takt med at du udvikler dine kompetencer, får du løbende flere arbejdsopgaver og mere ansvar.
   

Du er analytisk stærk og arbejder struktureret
Vi forestiller os, at du er på 2. eller 3. år af din bacheloruddannelse inden for finansiering eller økonomi, fx stud.polit., stud.oecon. eller stud.ha. og gennem studiet har vist gode resultater. Du har en naturlig interesse for investering og finansiering og har kendskab til finansielle instrumenter og deres anvendelse. Vi lægger vægt på, at du er grundig og nysgerrig ift. dine arbejdsopgaver, arbejder struktureret og analytisk samt formår at have flere bolde i luften ad gangen. Du skal kunne lide at arbejde med tal og har erfaring med Excel, ligesom programmeringserfaring med VBA, SQL eller lignende er en fordel.
   

Du er omhyggelig og ansvarsbevidstDin succes i jobbet afhænger i høj grad af din evne til at analysere og formidle komplekse problemstillinger både mundtligt og skriftligt. Vi fastansætter en del af vores studenter, når de har færdiggjort deres studie, og du får løbende mulighed for at vise og udnytte dit potentiale. Det er derfor også vigtigt, at du evner at tage ansvar og har lyst til at gå en ekstra mil i hverdagen.
   
Arbejdstiden er cirka 15 timer om ugen fordelt på to eller tre arbejdsdage, hvor der naturligvis tages hensyn til dine forelæsninger og eksamensperioder.
   
Din nye arbejdsplads
Vi tror på frihed under ansvar og delegerer et betydeligt ansvar til dig. Det betyder, at du i høj grad får indflydelse på de opgaver, du er med til at løse. Du bliver en del af et stærkt, fagligt miljø i Risiko med knap 30 engagerede kolleger. Risikoopgørelse & Rapportering er en afdeling i Risiko, der har ansvaret for opgørelse, kontrol, rapportering og analyse af koncernens markeds-, modparts- og likviditetsrisiko.
   
Er du interesseret? 
Søg jobbet online og send din ansøgning, CV og karakterer. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, kontakt afdelingsdirektør Anders N. Lassen, 44 55 18 19.

       

Husk at nævne, at du har set jobbet på Altandetlige.dk

Virksomhed

Nykredit

Geografi

København

Ansøgningsfrist

09 december 2018

Søg jobbet

Søg jobbet online