Optagelsesstatistik
330 personer har valgt polit som 1. prioritet i år, 190..

Johan Mathiesen Dam har pt. redaktørposten. Se resten af redaktionen her.

23. December


Altandetlige.dk - polit portal
Af Altandetlige.dk - polit portal
23 dec. 2011 08:00 - i kategorien Studiet

Se hvem der har designet dagens låge her!

I dag er det Thomas Motzfeldt der har svaret på spørgsmål. Thomas er primært udvalgt på grund af tvang, da han har stået for julekalenderen på Altandetlige.dk og han ikke har lært at tælle til 24

Hvordan skal du fejre jul i år?
Jeg skal holde den hos min mor i Hillerød sammen med de fleste af mine halve/hele/delesøskende og den store mængde af nevøer og niecer. Jeg tror vi bliver 12 til bords.

Hvilken pakke håber du allermest du finder under juletræet?
Jeg fortalte min familie for et par år siden at de skulle stoppe med at købe julegaver til mig, da jeg ikke havde tænkt mig at købe nogen til dem. Systemet fungerer sådan set fint nok, min mor insisterer dog på at købe en gave til mig. Det skal siges at min kæreste og børn stadig er på min gaveliste. Ellers har jeg lige fået det råd af en veninde at man bare kan tage alle de gaver man får og smide dem ned i en sort affaldssæk og give dem til frelsens hær.

Hvilken sang vælger du når der skal danses rundt om juletræet? 
De sidste par år har jeg holdt juleaften uden børn, så spørgsmålet har mere været hvilken flaske vin der skulle åbnes næste gang. Princippet hjemme hos min mor er ”først vælger den yngste, så den ældste. Jeg tror jeg er den miderste, så der er vel nærmest kun ”Kimer i klokker” tilbage, så den må jeg nok snuppe.



Hvad står menuen på hos dig juleaften? 
Eftersom alle danske gæs er døde af en eller anden sygdom, så står den på and og flæskesteg.

Hvad er din mest påskønnede juletradition? 
Ris a la mande, eller rettere hele det strategiske spil der foregår når man skal tage en portion af den. Derudover har vi et lyseløb, hvor vi alle sammen får et juletræslys i en stage foran os under maden, den hvis lys slukker sidst vinder også en gave.

Hvis du kunne få opfyldt et ønske af økonomisk karakter hvad skulle det så være? 
At min bankmand forstår hvad intertemporale budgetrestriktioner går ud på, hans økonomiske forståelse rækker kun til at man skal overholde sin budgetmængde M. SU-styrelsen burde ligeledes kende reglen, sidste år tjente jeg 10.000 mindre end jeg måtte, i år har jeg så tjent 10.000 mere, det giver 0kr tjent for meget set over to år. De fanger den slet ikke inde hos SU-styrelsen.

Hvad er din yndlingsjulekalender på TV? 
Naturligvis:


Hvad er den bedste julegave, du nogensinde har fået?
Jeg tror måske det er den Game Genie der gjorde det muligt at snyde i Super Mario 3 til Nintendo 8-bit, fuck jeg var sej syntes jeg selv. De piger jeg fortalte det til i byen, synes ikke jeg var helt så sej.

0 kommentarer

Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger