Altandetlige.dk inviterer til partneraften

Helene Ø.

Endnu engang inviterer Altandetlige til partneraften, hvor I kan møde tre af de virksomheder, som står bag Altandetlige.dk - og som også er interesseret i dygtige politter. Mød Boston Consulting Group, Finanstilsynet og Danske Bank!

Torsdag d. 30/3 inviterer Altandetlige.dk til partneraften, hvor du som polit-studerende kan møde medarbejdere fra Boston Consulting Group, Finanstilsynet og Danske Bank. Til arrangementet kommer du til at høre om virksomhedernes arbejde, samt de karrieremuligheder du som polit har hos virksomhederne. 

På aftenen vil du komme ud i workshops
Partneraftenens program er således: 

  • 17.30: Indskrivning og lille forfriskning
  • 17.50 til 18.30: En cand.polit fra hver virksomhed holder et kort oplæg om virksomheden og opgaverne på deres arbejdsplads
  • 18.30 til 19.15: Du går ud til én af dine prioriterede workshops for selv at prøve en opgave fra den pågældende virksomhed

Billedet er fra et tidligere partnerarrangement

Hvordan det er at arbejde som polit

BCG fortæller, at de i gennem deres workshop vil give et indblik i, hvordan det er at arbejde som konsulent i BCG. De vil komme med konkrete eksempler på projekter de selv har arbejdet på. Derudover vil de også adressere nogle af de fordomme og myter, der typisk er forbundet med at arbejde i konsulentbranchen, og uddybe med egne personlige erfaringer.

Når Finanstilsynet kommer på besøg, kan du i deres case få indblik i kapitalfremskrivning for en bank. I deres case vil du arbejde på problemstillinger angående den pågældende banks overlevelse ved et negativt stød samt spørgsmålet om, hvor konjunkturfølsom banken er. Du kommer til at se på om den må udbetale dividende nu, eller om den skal kapitalisere sig.

Hos Danske Banks workshop kommer du til at arbejde med en case, som handler om risikostyring. I deres case ønsker en stor nordisk virksomhed en analyse af, hvordan det franske præsidentvalg kan påvirke virksomhedens aktiviteter. Her er din opgave at gå analytisk til værks, så du kan adressere potentielle problemstillinger og stille løsningsforslag. 

Tilmelding

Når du tilmelder dig, kan du prioritere, hvilken virksomheds workshop du ønsker at deltage i. Der er begrænset antal pladser hos hver partner, så tilmeld dig hurtigst muligt, hvis du vil være sikker på en plads hos din førsteprioritet.

Tilmelding sker på dette link med følgende oplysninger.

  • Fulde navn
  • Semester på studiet
  • Prioriterede ønsker til workshop

Vi glæder os til at se dig!


Tags: #bcg  #danske bank  #partneraften  #Erhvervsministeriet  #Finanstilsynet 

0 kommentarer


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger
Du vil måske også synes om