Danmarks første netværk for første generations akademikere

Kasper Ring Madsen

Vi er en gruppe universitetsstuderende og akademikere, der er i opstartfasen til stiftelsen af Danmarks første netværk for Første Generations Akademikere (FGA) – og vi vil gerne have dig med ombord og høre dine inputs til tilblivelsen af netværket.

Formålet med netværket er at danne et samlingspunkt for første generations akademikere, hvor det er muligt at modtage sparring og dele erfaringer med andre i samme situation. Helt konkret er visionen for netværket at anerkende, støtte og fejre første generations akademikere i Danmark, gennem et netværk af og for første generations akademikere. Dette vil vi gøre ved at kortlægge og belyse de unikke udfordringer og potentialer, som første generations akademikere står over for under uddannelsen såvel som på arbejdsmarkedet. Kort fortalt, så arbejder vi i netværket for at fremme gruppens uddannelses- og karrieremuligheder.

På nuværende tidspunkt er vi fortsat i opstartsfasen af netværket og vi ønsker dels at udvide kendskabet til dette netværk, men samtidig søger efter potentielle medlemmer, der har interesse i at fremme vores politiske dagsorden. Er du derfor interesseret i at være med til at grundlægge og udbrede landets første netværk for første generations akademikere – så medbring dine ideer, kræfter og visioner til vores næste møde d. 25. april kl. 18.00 i Epi-Centeret på CSS. Du er også meget velkommen til at deltage i mødet, hvis du er interesseret i at blive en del af netværket efter stiftelsen eller hvis du vil høre nærmere om netværkets visioner.

Hvis dette har vagt din interesse for netværket, men du er forhindret i at deltage til næste møde eller har uddybende spørgsmål til netværket, kan du kontakte os på fga.netvaerk@gmail.com eller ved at kontakte Balkiss Ahmad på telefonnummer: 61 46 49 25

Med venlig hilsen

Netværket for Første Generations Akademikere


Faktaboks

Ophavsretten til billedet: Dansk Skolemuseum

Billedebeskrivelse: Christian den Første stifter Københavns Universitet

4 kommentarer


Pernille Birch

Pernille Birch @ d. 04. april #1

Som 1. generationsakademiker vil jeg meget gerne vide hvad jeres "Politiske agenda" er, før jeg lige ved om det er noget jeg har lyst til at støtte op om


Kasper Ring Madsen

Kasper Ring Madsen @ d. 05. april #2

Kære Pernille,

Tak for din interesse!
Netværket bestræber sig på at arbejde sammen med landets uddannelsesinstitutioner, fagforeninger og andre interesseorganisationer for at sikre bedre vilkår for første generationsakademikere under uddannelse og på arbejdsmarkedet.

Netværket vil altid være partipolitisk uafhængig, non-profit og repræsentere dennes medlemmer. Netværket bestræber sig på at arbejde ud fra et medlemsdemokratisk, ligestillings og evidensbaseret udgangspunkt. Vores ambition er at oplyse om FGA gennem deskriptiv data fra danske registre samt kvalitative og kvantitativ forskning på området. Gennem politisk indflydelse og medlemsstøtte søger vi også at give førstegenerationsakademikere de bedste betingelser under og efter uddannelserne.

Disse er vores værdier, men da vi er i opstartsfasen, er vores strategi endnu ikke endeligt fastlagt. Vi håber derfor at se dig til et af vores kommende møder, hvor du har mulighed for at have indflydelse vores arbejde.

Vh,
Balkiss, Josephine og Kasper p.v.a. Netværket


Josephine Hansen

Josephine Hansen @ d. 03. august #3

Det lyder interessant og jeg kunne måske have interesse. Men har I nogle events, grupper eller lignende på Facebook eller noget i den dur? Jeg synes det er lidt svært at finde jer ude i verden.


Kasper Ring Madsen

Kasper Ring Madsen @ d. 04. august #4

Hej Josephine,
Tak for interessen!

Vi har p.t. en Facebook-gruppe, hvor de aktive medlemmer i stiftelsen af netværket er samlet, her er du mere end velkommen til at tilmelde dig og her kan du også finde dagsordener og referater fra tidligere møder. Linket til gruppen er dette her: https://www.facebook.com/groups/1807087969587593/

Du kan også med fordel skrive dig på denne mailliste, som giver os et overblik over vores interesserede medlemmer og samtidig vil vi sende nyheder og information om events og lignende ud løbende.
https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSeiLmjQ60lP0v3HYGH05waccRLyxBPneYef0zmq36bHafMj6Q/viewform

Det næste i vores kalender er et gruppe/arbejdsmøde søndag d. 26. august fra ca. kl. 15-18, hvor vi hovedsageligt skal forberede den stiftende generalforsamling som vi afholder d. 25. september. Eventet på Facebook er her: https://www.facebook.com/events/311902906053464/

Mvh.
Kasper Ring Madsen fra Netværket


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger
Faktaboks

Ophavsretten til billedet: Dansk Skolemuseum

Billedebeskrivelse: Christian den Første stifter Københavns Universitet