DREAM-modellen: drøm eller virkelighed?

Johan Mathiesen Dam

I samarbejde med djøf inviterer Kritiske Politter til debat om DREAM-modellen med Forskningschef hos DREAM Peter Stephensen og økonom, professor og blogger her på Altandetlige Jesper Jespersen.

Kom med til oplæg om finansministeriets foretrukne regnemaskine DREAM, og bliv klogere på hvordan økonomisk modellering fungerer i den virkelige verden. Arrangementet foregår mandag d. 15. februar klokken 17:00 i lokale 35.01.06

Politikere benytter ofte modellens beregninger til at argumentere hvorfor netop deres politiske forslag skal gennemføres. Mange af de tal, der flyver rundt i medierne op til valgkampen, stammer fra de beregninger, der bliver foretaget i DREAM, som benyttes i Finansministeriet. 

Men hvordan er det egentlig, at man kan estimere effekten 10 år frem i tiden af at arbejdsudbuddet hæves i dag? Og ud fra hvilken logik er det fair ræsonnement, at udbud altid skaber sin egen efterspørgsel?

Kom med og bliv klogere på de beregninger, der styrer vores samfund, og tag en medstuderende under armen.  

Tags: #Jesper Jespersen  #DREAM  #Kritiske Politter 

0 kommentarer


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger
Du vil måske også synes om