Klar til nye udfordringer med Polit Case Competition?

Mads Højbjerg

Vi søger ambitiøse og motiverede frivillige, der ønsker at arrangere og videreudvikle Polit Case Competition. Som frivillig får du en masse erfaring, professionel udvikling og mulighed for at stå bag et af de største arrangementer på polit-studiet.


I år blev Polit Case Competition afholdt for fjerde gang. Mere end 100 engagerede økonomistuderende fra hele landet deltog i hovedcasen. 

Polit Case Competition er en casebaseret konkurrence med afsæt i økonomistudiet, hvor både bachelor- og kandidatstuderende kan deltage. Helt konkret får deltagerne mulighed for at løse en virkelighedsnær problemstilling for en nøje udvalgt virksomhed.

Bag Polit Case Competition står et hold af frivillige, energiske og ambitiøse polit-studerende, og vi har brug for endnu flere kræfter. Derfor søger vi motiverede frivillige, der med det samme kan bidrage til at eksekvere og videreudvikle Polit Case Competition.  

Vi søger frivillige til følgende arbejdsområder:

Marketing & Development

Som frivillig i marketing-gruppen er du med til at udbrede kendskabet til og interessen for Polit Case Competition gennem både fysisk og online markedsføring. Desuden får du en central rolle i at videreudvikle vores begivenheder. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med videoproduktion og/eller grafisk arbejde.

Accounting & Finance

Her står du sammen med resten af teamet for finansielle poster, udgiftsstyring og budgetprioritering i Polit Case Competition. Det indebærer en tovholderrolle på, hvordan det går i det forskellige teams ift. indtægter og udgifter. 

Uanset team vil man som en del af organisationen få indflydelse på såvel store som små beslutninger for udviklingen af Polit Case Competition. 

Vi tilbyder: 

-  Professionel og personlig udvikling
-  Nye bekendtskaber på studiet og et større netværk
-  Mulighed for at møde erhvervslivet
-  Boost til dit CV

Dine kvalifikationer: 

-  Ambitiøs og motiveret til at bidrage
-  Ønsker at gøre en forskel for Polit Case Competition
-  En holdspiller
-  Klar til nye udfordringer

Ansøgning: 
Du kan læse mere om stillingerne i vores jobopslag her på Altandetlige

Ønsker du at være med til at arrangere Polit Case Competition 2019, så send os en mail, hvor du:
- kort fortæller os om din motivation for at være med
- fortælle hvilke arbejdsområder, du gerne vil arbejde med

Send din ansøgning til ansogning@politcasecompetition.com senest den 17. september 2018. 

Har du spørgsmål, så send en mail til mhp@politcasecompetition.com.

Hvis du vil vide mere om Polit Case Competition, kan du se videoen øverst, besøge vores Facebook-side eller www.politcasecompetition.com

Tags: #PCC  #Polit Case Competition 

0 kommentarer


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger
Du vil måske også synes om