Polit i Mellemøsten (9/11)

Lørdag d. 22. oktober 2011

Dagen startede klokken 9, hvor vi mødtes i receptionen på hotellet. Vi havde en lang køretur forude, da hele dagen skulle foregå i Abu Dhabi. Da alle 30 mand var inde i Rosa, kørte vi af sted mod første stop, Ferrari World, hvor vi havde en aftale med Merchandise direktøren, danskeren Mikael Schonberg. Allerede på lang afstand kunne man se den store forlystelsespark, som lyser op som en rød plet midt i ørkenen.

Vi kom ind i en hall, hvor der var fyldt med udstillede Ferrarier og dertilhørende merchandise. Herfra blev vi ledt videre til et mødelokale, hvor Mikael havde gjort en præsentation klar. Han fortalte blandt andet, at der dagligt kommer 800 – 1800 mennesker udenfor sæson og 3.500-4.500 ved ferier og formel 1-løb i forlystelsesparken, som indeholder 20 forlystelser – hvor rutsjebanen, som simulerer en Ferraris hastighed, nok er den vildeste og mest kendte. Desværre var den ikke i drift, den dag vi besøgte parken.  Han underholdt videre med en video om, hvordan parken blev bygget, trin for trin, og om de udfordringer der var, da de byggede parken, såsom saltvand, sand og luften. Parken har været åben i ca. 1 år, og i løbet af de næste 4 år vil der komme 2 nye rutsjebaner, som man kan glæde sig til. Han beskrev parken som et af flere projekter, som ikke ville blive rentable nogensinde – direkte adspurgt indrømmede han faktisk, at der formentlig var tale om ’det største sorte hul’ i pengekassen blandt alle de mange store projekter i området.

Resten af dagen havde vi fritid i Abu Dhabi. En gruppe valgte at blive i Ferrari World for at prøve forlystelserne af, mens andre tog direkte mod den store og ganske imponerende Sheikh Zayed Grand Mosque. Som så mange andre ting i landet var det dog ikke en med en lang og begivenhedsrig historie den kunne imponere med – blot 4 år på bagen havde bygningsværket, der blev indviet i 2007. Moskeen stod derfor nærmest surrealistisk hvid da vi nærmede os af indfaldsvejen. Moskeen var holdt i en klassisk, ren stil, og udover lidt overdrevne lysekroner indenfor bar den ikke præg af samme vulgaritet som ellers præger byggestilen i UAE.

Den store gruppe spredtes nu i mindre bider, og vi fordelte os rundt omkring i Abu Dhabi. Byen viste sig at have en nogenlunde anstændig strandpromenade, hvor det faktisk var muligt at gå flere kilometer  -  udendørs! – uden at være en komplet idiot i de lokales øjne. Havnefronten var ikke på samme måde plastret til, som man så i Dubai.

Aftenens arrangement var et besøg på luksushotellet Emirates Palace Hotel. Hotellet var bygget i en stil, der i et svagt øjeblik kunne foranledige en til at tro, at der virkelig var tale om et ældre palads fra en svunden emirs tid – hvilket det ikke var. Åbningen var i 2005. Indenfor var der ikke sparet på noget, og hotellet var lige præcist så eksklusivt og overdrevet, som man havde forestillet sig. Overalt var dekorationer i guld, og angiveligt skulle alt der lignende guld, være belagt med guld. Således var det også muligt at få serveret et stykke kage med guld på.
Inde på hotellet skulle vi spise på en restaurant Diwan L’Auberge. Restauranten viste sig at have et prisniveau som man cirka kunne forestille sig at møde hjemme i København på en middelgod restaurant. Kvaliteten på maden kunne dog ikke helt tåle sammenligning med niveauet herhjemme, og oplevelsen af at se og opleve det imponerende hotel overstrålede så klart aftenens kulinariske oplevelser. Som et plaster på såret kunne vi dog på vejen ud opleve at se selveste Mahmoud Abbas, præsidenten for det palæstinensiske selvstyre marchere direkte med retning mod selvsamme restaurant, flankeret af en mindre hær af bodyguards.