Hvorfor er der så få kvinder på Økonomisk Institut?

Anne Sophie Schytt Lassen

På Økonomisk Institut er cirka 15 pct. af de ansatte blandt det videnskabelige personale kvinder. Det er til trods for at cirka 1/3 af de polit-studerende er kvinder. Hvorfor er det sådan og hvad skal der gøres ved det?

"På trods af at omkring en tredjedel af de politstudernde er kvinder, udgør kvinder kun 15% af det videnskabelige personale. Det tyder på at den unconscious biases som internationale studier, har vist, at der er mod kvinder i academia, også finder sted på vores institut. Men dette er ikke nødvendigvis hele forklaringen på manglen af kvindelige forskere. Vi vil gerne sætte denne problemstilling i fokus, så vi kan diskutere årsagerne og mulige tiltag, der kan bryde med uhensigtsmæssige mønster. Dette kan tage mange former, men vi vil starte med at tage en snak."

Sådan lyder det i invitationen, der kan ses på forsiden af kunet for alle bachelor- og kandidatstuderende på polit. Anledningen til snakken er, at KU er i gang med en strategi som blandt andet omhandler på mangfoldighed og unconscious biases i kønskulturen, som også har været omtalt i Uniavisen

Med udgangspunkt i hverdagen på polit, skal snakken omhandle, hvordan den udvikling der italesættes fra toppen af KU, også kan blive påvirket nedefra.

Alle interesserede er velkomne, og man kan tilmelde sig facebook-eventet her. Det foregår onsdag den 3. oktober kl. 16.00 i lokale 2.1.12, hvor kvinder på polit er sat i fokus. 

Tags: #polit  #økonomisk insitut  #politstudiet 

0 kommentarer


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger
Du vil måske også synes om