When a scientist says "In a series of cases" he/she means "Three times" - Kort fra os til dig
Færre helligdage giver flere arbejdsdage og højere BNP. Og så er alle glade. Eller er vi? - Jonas Herby, Incentive Partners
Bjarke Modvig Lumby har pt. redaktørposten. Se resten af redaktionen her.
Stafetten er endnu engang besvaret af en af KU's forelæsere - se hvilke svar Jakob Roland Munch giver her!
Stafetten runder nu sin 3. mand. Bertel Schjerning sendte denne gang stafetten videre til Jakob Roland Munch, som har givet understående svar.
Hvor spiser du helst i København?
Det er ikke sådan at der er en restaurant jeg helst frekventerer. Men skal jeg nævne et godt spisested, der sjældent skuffer, må det blive Den tatoverede enke. Her får man både glimrende mad og ikke mindst rigtig god belgisk øl.
Hvis du skulle anbefale en god bog, hvad ville det så være?
I øjeblikket læser jeg Paul Austers “Book of Illusions”. Den handler om en universitetsprofessor på omkring de 40 år, så det er ret spændende... Derudover vil jeg sige at man aldrig går helt galt i byen med en god gammel Raymond Chandler krimi.
Hvad ville du gøre hvis du vandt en million?
Jeg ville nok købe en bil og et badeværelse.
Hvad, hvis noget, burde du have indset lidt før i livet?
At Liverpool alligevel aldrig vinder Premier League.
Hvad er den bedste del af dit job?
Man kan gøre næsten lige hvad der passer en. Det er et begrænset omfang af indblandning fra chefens side, og der er frihed til at beskæftige sig med de emner man finder mest interessante. At jeg som regel ender med at arbejde for mange timer om ugen må være et udtryk for at jobbet er spændende.
Hvilken regning hader du allermest at betale?
Frisørregningen. Hvis de klipper til, må frisørerne have en væsentlig højere timeløn end mig.
Hvad synes du er den smukkeste sammenhæng, ligning eller resultat inden for økonomien - og hvorfor?
Når man som jeg beskæftiger sig med international handel er man nødt til at pege på Ricardos teori om de komparative fordele. Paul Samuelson har på meget rammende vis beskrevet hvorfor denne teori er så smuk: ”…it is an economic principle that is undeniably true yet not obvious to intelligent people”. Paul Krugman har også skrevet en meget anbefalelsesværdig artikel om emnet: ”Ricardo’s difficult idea”.
At princippet om de komparative fordele kan være svært at forstå for selv lærde folk er stadig sandt. Man skal f.eks. ikke anstrenge sig for at finde debattører i danske medier, der mener at ”truslen fra Kina” i form af ulige konkurrence via lav løn varsler et snarligt endeligt for dansk industri. Sagen er at vi altid vil have en komparativ fordel i at producere bestemte varer, så der er i realiteten ingen trussel fra lavtlønslande. Det værste der kan ske er at vi er nødt til at omstille os til at producere de varer vi på et givet tidspunkt har en komparativ fordel i.
Emnet er centralt for min egen forskning, hvor jeg bl.a. undersøger hvordan øget import fra lavtlønslande som f.eks. Kina påvirker danske virksomheder og deres ansatte. Hidtil har fokus i litteraturen været på hvordan der vil ske reallokering på tværs af brancher, men med detaljerede danske data er vi i stand til at undersøge hvordan der også sker reallokering mellem virksomheder inden for brancher eller mellem varer inden for virksomheder. Det er f.eks. en kendsgerning at to tredjedele af alle de forskellige varer vi importerer, importerer vi også fra Kina. Vi producerer imidlertid stadigvæk mange af de samme varer i Danmark – de sælges blot til højere priser. Det peger på at danske virksomheder kan overleve konkurrencen ved at justere deres varesortiment over mod varer af højere pris og kvalitet. Hvordan gør de det? Et godt bud er at virksomhederne skal bruge højtuddannet arbejdskraft.
Hvilken kendt økonom ville du helst tilbringe en eftermiddag i selskab med?
Paul Samuelson. Han var en stor økonom og bidrog med mange vigtige resultater – ikke mindst inden for international handel. Jeg er ret sikker på at jeg delte elevator med ham en dag i 1997, da jeg fulgte et fag på MIT (med en anden stor økonom, Paul Krugman).
Hvornår slutter finanskrisen?
Vi havde en argentinsk økonom på besøg på instituttet for nylig, og det er normal praksis at gæsterne bespises på en restaurant i København om aftenen. Da jeg dagen før ville reservere bord på en restaurant måtte jeg ringe til fem restauranter før det kunne lade sig gøre, og der var vel at mærke først ledigt kl. 21. Så svaret på spørgsmålet må være: Finanskrisen er slut.
Læs med næste gang og se hvem Jakob Roland Munch har videresendt stafetten til.
Tidligere stafetter:
Jakob Roland Munch er Cand.scient.oecon fra Århus Universitet 1996 og har derudover erhvervet sig en Ph.D. i Økonomi ligeledes fra Århus Universitet 2000. Siden da, har Jakob Roland Munch være ansat i Det Økonomiske Råd og er nu ansat på Københavns Universitet, hvor han i dette semester underviser i 'International Economics'.
Faksegade 16, 1 th.
2100 København Ø
tlf: +45 27 62 42 18
nyt@altandetlige.dk
De politstuderende vedligeholder selv siden med begivenheder, studiejobs og artikler. Se hvordan du opretter en artikel her.
Virksomhederne her hjælper os blandt andet med finansiering:
7 kommentarer
Det betyder at Komparative fordele er rigtigt godt til at beskrive historien, men hvilke fordele der ligger i fremtiden er meget uvis og ikke bare forudsigelig som mange ligevægtsøkonomer som dig ville påstå. Hvad kan en verdenskrig f.eks. komme til at betyde, en naturkatastrofe eller forklar ud fra teorien om komparative fordele hvorfor er Silicon Valley så overlegen i forhold til Boston Route 128 på trods af at regionerne har samme antal af hårde institutioner(F.eks. Berkely, Stanford vs. MIT og Harvard) og ligner hinanden så meget fysisk. Måske så noget som kultur spiller ind?? - Og det bliver da spændende og se om Kina ved at følge Beijing Consensus fremfor Washington Consensus ikke nok skal blive en stor spiller på det internationale marked.
Jeg ville ikke kalde det en "lov", som at fremtiden skulle være forudbestemt. Selvfølgelig har lande det der kan kaldes komparative fordele, spørgsmålet er så bare hvor meget det er "naturgivne" attributter som gør at lande har forskellige fordele når de optræder på et market som nu engang er blevet formet af lokaliteter i givne territorier, mennesker og deres sociale relationer. Komparative fordele vil altid være foranderligt og er samtidig stærkt forankret i de historiske og kulturelle kontekster verdensmarkedet spreder sig over. Dermed sagt at nationalstaterne har en kæmpe betydning i formningen af deres økonomi og at dette ikke er forudbestemt af globale markedskræfter som vil lede lande "naturligt" henimod deres komparative fordel, som Jakob beskriver det. Der skal selvfølgelig tages hensyn til at jeg har kommenterer på et interview og ud fra få linier i en større sammenhæng som Jakob helt sikkert har styr på. Min position er bare at det vil være en fejltagelse og tale om økonomi som noget naturgivent og dermed en lov. Komparative fordele i min optik er rigtigt givende for økonomer til at beskrive hvorledes økonomier rundt i verden har udfoldet/udviklet sig. Derudfra kan teorien selvfølgelig bruges i fremtidig forståelse af økonomiers udvikling. Forhistorien former fremtiden, men fremtiden vil altid ændre sig og har ikke en udvikling som er naturgivent på forhånd.
http://www.econlib.org/library/Topics/Details/comparativeadvantage.html
Det kan man vidst ikke være uenig i.
"Forhistorien former fremtiden, men fremtiden vil altid ændre sig og har ikke en udvikling som er naturgivent på forhånd."
Meget filosofisk, men hvis du sætter dig ind i hvad komparative fordele faktisk handler om, er grundlaget for debatten noget bedre. Lande vil altid have en komparativ fordel i at producere en/flere typer vare frem for nogle andre. Dette uanset markedskræfter, ændring af økonomien, territorier, mennesker, sociale relationer og hvad du ellers hiver frem.
@Sofie - Jeg skriver også her for at blive klogere:)
Jeg synes måske så at følgende citat fra Mortens link, jeg selvfølgelig selektivt har udvalgt, er yderst forsimplet. Godt for forståelsen, men det rejser alligevel et spørgsmål for mit vedkommende.
Mit grundlæggende budskab er, at komparative fordel ofte bliver brugt i argumenter om at lande skal åbne op for deres handel, fordi dette så vil lede dem frem til deres komparative fordele og den er jeg med på, at det kan slet ikke betvivles! Mit argument er så, at historien ofte viser, at lande i første omgang har bygget en industri op ved at være protektionstiske, for senere at opnå unikke positioner på det internationale marked.
Citatet
"If her ability to cook is much greater than yours but her ability to clean is only a little better than yours, then you will both be better off if she cooks while you clean. That is, if you are the less expensive cleaner, you should clean. Even though she has an absolute advantage at everything, you still each have different comparative advantages."
Mit spørgsmål er her, er det argumentet for at forøget (fri)handel er vejen frem??
Jeg er fuldstændig enig i at "Everyone stands to gain from trade". Måske vil det have højere omkostninger for begge parter hvis nu fyren stod for at lave mad og pigen var sat til at gøre rent. På længere sigt kunne det så vise sig at fyren udviklede sine madkundskaber, så omkostningerne faktisk blev bragt ned på et meget lavere niveau på længere sigt. Jeg mener, det er det som det prøves at blive taget højde for ved at vurdere dynamic gains overfor static gains?? Jeg vil netop inddrage Kina og Japan i min argumentation her, som jo netop har beskyttet store dele af deres industry via subsidier, told og strategiske fri zoner(Hvilket i første omgang ikke har været logisk i forhold til et snævert syn på omkostningerne/static gains) fordi at andre lande har været langt mere kompetente på de her områder. På længere sigt har Kina så opnået en fordel i forhold til andre lande og efterfølgende åbnet op for handel. Landets kontekst og relationer bliver derfor meget vigtige at vurdere inden der åbnes op for handelen. Den øget handel som Kina oplever for tiden og som er til stor gavn, er derfor ikke kun den eneste forklaring på, hvad der har ledt dem frem til deres fordele.
Hvis Kina i tidernes morgen ikke havde gjort disse tiltag og bare åbnet op for deres økonomi ville de helt sikkert have kunnet opnået fordele mht. landbrug. De valgte dog at lade "fyren" stå bag gryderne - så de således senere kunne konkurrere i en sektor der gav et meget højere afkast og samtidig er til gavn for verdens økonomien???
Skriv en kommentar