"Det fascinerer mig, at økonomer kan være med til at redde verden" - Whitta-Jacobsen, H. J. til Euroman. - Kort fra os til dig

Bjarke Modvig Lumby har pt. redaktørposten. Se resten af redaktionen her.

Nyt STUKO - skal du være med?


Politraadet Økonomisk Institut
Af Politraadet Økonomisk Institut ,
22 november 2010 07:31 - i kategorien Studiet - #studietur  #STUKO  #Politraadet 

Vil du være med til at arrangere den store studietur til efteråret 2011? Så læs videre her, der er nemlig snart valg til pladserne i STUKO!

Politrådet arrangerer hvert år to studieture, en stor studietur i efteråret til en destination oftest uden for Europa og en lille studietur i foråret til et land i Europa. På turene deltager mange politstuderende og turene er altid succesfulde.

En studietur kommer dog ikke ud af en blå luft og kræver meget planlægning. Eftersom den seneste store studietur til Sydkorea netop er afsluttet, skal der findes nye medlemmer til at planlægge den store studietor til efteråret 2011. Her skal der vælges 4 medlemmer foruden det ene medlem, der af erfaringsgrunde er sikret en plads fra det gamle STUKO.

Så hvis du har vilje, lyst og tid til at arrangere en fed studietur for dig selv og dine medstuderende, er der valg til STUKO udvalget til Politrådsmødet mandag den 29. november kl. 18:00 i CSS 2.1.02.

Et godt medlem af STUKO er et medlem, der har et stort engagement og er villig til at lægge en arbejdsindsats for at skabe fede udflugter og skaffe legater. Desuden er det et krav, at man jævnligt deltager i Politrådets møder og aflægger status på arbejdet. Tilgengæld er du sikret en plads på en studietur, der ellers er overefterspørgsel af, og en fed oplevelse for livet!

Har du nogen spørgsmål, kan du kontakte Politrådets formand på Mikaelmilhoj@gmail.com.

0 kommentarer

Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger

Faktaboks


Politrådet har 2 studieture om året: Én stor og én lille.

Vi har besøgt bl.a. USA, Sydkorea, Island, Moskva, Sydafrika mv.

STUKO består 5 medlememr i alt.