Café Nexus i Kommunen torsdag d. 26/4

Therese Jeppesen

Solen skinner, du har definitivt sendt vinterfrakken på sommerferie, og eksamensperioden er stadig fjern fremtid. Det skal fejres. Så sæt allerede nu et kryds i kalenderen næste torsdag, når fredagsbaren helt kontroversielt inviterer til torsdagsbar!

Fredagsbar? På en torsdag? Men vent lige; Er det ikke kun noget som sker på CBS? 
Jo - du har helt ret. Men lad os alle være helt ærlige… Vi søgte jo HA-almen som første prioritet og leder dagligt efter undskyldninger for at tage den lyserøde Ralph skjorte på. Så nu gør vi det, som vi drømmer om hver uge. I er undskyldt, for vi ønsker at se hvad den nordsjællandske farvepalette har at byde på, når vi holder fredagsbar en torsdag, som kun CBS kan gøre det. Bare bedre selvfølgelig - for vi er trods alt ikke en flok pseudoøkonomer. 

Der bliver hverken breezers i baren (for de forstår tydeligvis ikke profitmaksimering) eller Arne Jacobsens dråber at sidde på (for de forstår tydeligvis heller ikke smadrefester) og Burn sponsorerer ikke baren (det er for brændt af)

Festen bliver i stedet som du kender den: Gulvet er stadig lige så beskidt som når Usher Climax’er, drinksene er lunke og temperaturen når ækvatorialske højder, men denne gang er vores rygte på spil! Vi har brug for, at du ð’er, når vi skal vise at Polit stadig holder fester som er bedre, vådere og vildere end i café Nexus.

Vi ses til fredagsbar en torsdag. Det er torsdag d. 26. maj, og det vil du ikke gå glip af!!

P.s. Dit CBS studiekort giver desværre ingen adgang for så Nexus er det heller ikke. KU vil altid være din vej frem i livet - og din adgangsbillet. Armbånd koster 30kr og garderobe 20kr. Vi åbner klokken 21.

P.p.s. Vil du gerne vide, hvem hende den søde fra fredagsbaren er? Så er der hemmeligheder om alle medlemmer på insta hver dag frem til næste fest. Find os under @Politfredagsbar.

0 kommentarer


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger