Et indblik i nødhjælpens verden med en økonoms briller

Anne Sophie Schytt Lassen

”Uden økonomer kan verden ikke reddes”. Sådan sagde Anders Ladekarl i 2009 til Altandetlige.dk i et interview om studievalg. Vi har taget en snak med generalsekretæren i Dansk Røde Kors om økonomistudiet, knappe resourcer og benhårde prioriteriger.

Det er en ganske almindelig tirsdag formiddag i juli, vi møder Anders Ladekarl. Da vi træder ind på Ladekarls kontor på Østerbro fornemmer vi en rolig og gæstfri atmosfære og bliver som det første budt på kaffe og småkager. Samtidig er vi ikke tvivl om de store beslutninger, som hver dag træffes her. På væggen i kontoret hænger et verdenskort, hvor Røde Kors’ projekter er markeret. Og der er mange steder i verden, som afhænger af den indsats organisationen tager del i.

Anders Ladekarl er uddannet cand.polit, og bruger stadig mange elementer af sin uddannelse når der skal træffes beslutninger. Ladekarl mener bestemt at der er brug for økonomer i nødhjælpsarbejdet. Tilbage i 2009 talte Altandetlige.dk med Ladekarl, hvor han udtalte at ”uden økonomer kan verden ikke reddes”, og han mener bestemt, at der er brug for økonomer i nødhjælpsarbejdet.

For om polit-uddannelsen har Anders Ladekarl masser af rosende ord. ”Jeg synes polit er en fabelagtig og interessant uddannelse - hvis man får den stykket rigtigt sammen. Det er jo blandingen af de store bredder og vidder på kandidaten, og det at man står på et rimelig sundt og stærkt fundament af teoretisk viden fra bacheloren. Bacheloren er en forudsætning for at man så står rimelig solidt forankret, når man efterfølgende har frit valg på alle hylder og kan specialisere sig - enten blive dygtigere på den nørdede måde eller på den måde, der giver et stort udsyn.”

Anders Ladekarl kombinerede selv studiet med frivilligt arbejde og studenterpolitik, og har også gode råd til de studerende der gerne vil arbejde med udviklingsøkonomi eller i NGO’er. Engagér dig som frivillig, prøv at få studenterjob, kom ud som intern på en ambassade. Det at tro at man kan komme ind fra gaden og få et job i en branche, hvor der er rigtig mange, der gerne vil have job, er en illusion. Der er rigtig mange af vores første job, som er på midlertidige kontrakter, fordi vores aktiviteter er baseret på midlertidige kontrakter. Men får man først foden indenfor, så er sandsynligheden for at man bliver hængende stor, hvis man selv er engageret og synes det er spændende. Og så selvfølgelig være god til det man laver på studiet, men det er ikke nok.”

Internationalt samarbejde om værdiskabelse

Teori fra studiet, knappe ressourcer og benhårde prioriteringer spiller i den grad ind i Røde Kors’ arbejde, hvor projekter bliver valgt ud fra, hvor investeringerne skaber mest værdi. Ladekarl beskriver selv en proces hvor ”traditionelle økonomiske betragtninger inde i forhold til værdiskabelse og i forhold til hvor hver enkel krone gør største gavn, og vi er sådan set nødt til at være relativt kyniske i forhold til at vælge, hvor vi skal være”.

I samarbejde med de 193 andre Røde Kors-selskaber vælger Dansk Røde Kors projekter ud fra deres erfaringer og kompetenceområder. Dansk Røde Kors har især erfaringer med at arbejde i skrøbelige stater og konfliktramte områder. Anders Ladekarl forklarer at ”i virkeligheden skal vores prioriteringer ses i lyset af de prioriteringer alle andre Røde Kors-selskaber gør, så der er i virkeligheden en kæmpe arbejdsdeling globalt mellem de forskellige Røde Kors-selskaber. F.eks. er Dansk Røde Kors i Madagaskar, som er et sted med store humanitære udfordringer og store problemer, fordi en række partnere til Madagaskar Røde Kors og en gruppe af Røde Kors-selskaber i verden har besluttet sig for i fællesskab at hjælpe Madagaskar Røde Kors. Nogle af de humanitære problemer de står over for - f.eks. storbysproblemer - er noget af det som er særlige kompetencer som er i Røde Kors i Danmark, så vælger vi at være der.”

Rekordmange midler i Indonesien

Som Røde Kors’ landeansvarlig i Indonesien i 2005 var Anders Ladekarl med til at planlægge og organisere genopbygningsindsatsen efter den store tsunami ramte landet i julen 2004. Her var der langt flere økonomiske ressourcer, men der skulle stadig foretages en række valg. ”Alle organisationer i verden havde flere penge til rådighed til en genopbygningsindsats, men det handlede i stadig om at være meget kyniske om at vurdere hvor man kunne opnå den største effekt for de penge.”

Arbejdet var i høj grad styret af økonomer fra Verdensbanken, der lavede de store genopbygningsplaner sammen med den indonesiske regering. Igen spillede Røde Kors’ ind med deres erfaringer, og især organisationens eksisterende netværk.

”Min opgave var at vurdere, hvor Røde Kors kunne skabe værdi, og hvor vi havde erfaringer som kunne gøre, at genopbygningsarbejdet blev både relevant og omkostningseffektivt, og så spille det ind i Verdensbankens plan for genopbygning. Det gjorde så, at vi fik vores del af genopbygningen som i høj grad var genopbygning af institutioner, skoler og huse, men i områder hvor vi havde et netværk på forhånd. Der var områder, der var blevet ramt af katastrofen, hvor stort set kun Røde Kors var tilstede før tsunamien. Vi var ude i nogle små landsbyer, og lave en særlig værdiskabelse fordi ingen andre havde været der før.”

Knappe ressourcer i Syrien

Aktuelt er Røde Kors selvfølgelig i Syrien, og Anders Ladekarl forklarer, at netop her skal der fortages nogle endnu hårdere valg. Røde Kors vil gerne lave en langsigtet og bæredygtig nødhjælpsindsats i Homs, hvor nogle familier er begyndt at vende tilbage. I stedet for fødevarehjælp får nogle familier en lille ovn, så de kan starte et lille bageri. Dermed kan familierne have en bæredygtig måde at returnere på, og måske også en bæredygtig måde at fortsætte deres liv på uafhængig af nødhjælp. Men sådan en ovn koster 20.000 kr., og der er aktuelt kun ressourcer til at give mad til en tredjedel af alle dem, der har behov for det. ”Man kan altså dele rigtig meget mad ud for 20.000 kr., så i realiteten har man kun 30-40 af de her småbagerier, selvom vi kunne lave tusindvis og få en bæredygtighed ind i nødhjælpen, men når ressourceknapheden er så stor bliver valget meget nemt - nemlig det kortsigtede og overlevelse. Rent drikkevand, adgang til sundhed og mad”.


Tags: #kendt.polit  #Nødhjælp  #NGO 

Faktaboks

Født: 8. januar 1960 i Randers

Uddannelse: Cand.polit og BA i Historie

2008 - : Generalsekretær i Dansk Røde Kors

2002 - 2008: International chef i Dansk Røde Kors.

2005: Genopbygningskoordinator for IFRC i Indonesien.

1994-2002: Afdelingschef for Dansk Flygtningehjælps (DF) internationale afdeling.

2001: Udsendt 7 måneder som landerepræsentant for Dansk Flygtningehjælp (DF) i Jugoslavien.

1989-94: Generalsekretær for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).


0 kommentarer


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger
Faktaboks

Født: 8. januar 1960 i Randers

Uddannelse: Cand.polit og BA i Historie

2008 - : Generalsekretær i Dansk Røde Kors

2002 - 2008: International chef i Dansk Røde Kors.

2005: Genopbygningskoordinator for IFRC i Indonesien.

1994-2002: Afdelingschef for Dansk Flygtningehjælps (DF) internationale afdeling.

2001: Udsendt 7 måneder som landerepræsentant for Dansk Flygtningehjælp (DF) i Jugoslavien.

1989-94: Generalsekretær for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).


Du vil måske også synes om